Nu kommer varmen igen
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/08/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag bliver der igen skruet godt op for temperaturerne i særligt seks provinser. Ellers kan dagens vejrudsigt forklares ret kort: Pak strandtasken!
Flot og stabilt sommervejr over stort set hele linjen.
Der kommer dog perioder med stærk vind på de vestlige af De Kanariske Øer, mens der advares om høje temperaturer lokalt i de indre egne af den sydlige del af fastlandet.
Og netop varmen udløser dagens seks alarmberedskaber.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i perioder på den nordlige halvø, og vi kan ikke udelukke svag regn i den østligste ende af nordvestkysten og noget regn eller torden i de østlige Pyrenæer.
Letskyet eller klar himmel over resten af halvøen, De Baleariske Øer, Ceuta og Melilla.
På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige egne med mulighed for noget svagt regn i de højtliggende områder, mens der kun er letskyet eller skyfrit i syd.
Stigende dagstemperaturer ved nordvestkysten og andre Atlanterhavsområder samt de indre egne i syd, mens de falder lidt i Ebro-dalen og ellers få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel bortset fra nogle skyer i perioder og noget dis fra middagstid på kysten. Stigende temperaturer på 31 til 36 grader og 20 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
I nord er der overvejende overskyet himmel, og vi kan ikke udelukke lejlighedsvis regn først og sidst på dagen med nogen opklaring midt på dagen. I andre områder letskyet eller klart.
Let stigende temperaturer på 21 til 25 grader. Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærke i sydøst og nordvest, hvor vindstødene kan overstige 60 km/t. Overvejende briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende klar himmel. Temperaturer uændrede eller svagt stigende på 31 til 34 grader og 20 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der har en tendens til at dreje i øst fra i eftermiddag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.