Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 04/02/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag laver en Atlanterhavsfront lidt gråvejr i den vestlige del af landet, men den bevæger sig østover. Og så er der snealarm på Kanarieøerne.

På De Kanariske Øer lokal ret tung nedbør og perioder med stærk vind. Det er dog ikke noget, der får myndighederne til at blæse alarm.

Dagens eneste forhøjede alarmberedskab gælder tåge på Balearerne, og det gælder kun frem til midt formiddag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Her til morgen har regeringen på De Kanariske Øer dog hævet alarmberedskabet fra i aften klokken 18:00 for snefald på Tenerife, La Palma og Gran Canaria.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

De Kanariske Øer bliver påvirket af den mest aktive ende af en Atlanterhavsfront, hvilket giver overskyet himmel og nedbør, som lokalt kan være tung og blive ledsaget af torden især i de nordlige, højtliggende egne. 

Den samme front vil også påvirke halvøen, dog med mindre intensitet, så det betyder overskyet himmel og regn til den vestlige halvdel - lokalt vedholdende i den vestlige del af de indre egne i nord og Extremadura. 

Det vil også i nogen grad påvirke længere mod øst, mens her forventer man dog kun overskyet i perioder og ikke noget nedbør til den helt østlige tredjedel eller De Baleariske Øer.

Risiko for tågebanker i halvøens indre egne og på de Baleariske Øer.

Stigende temperaturer i dagtimerne på halvøens indre og sydlige egne, mens de er faldende ved Middelhavskysten, i Ebro-dalen, den nordvestlige tredjedel af halvøen og på De Kanariske Øer. Nattemperaturerne sker der ikke meget med.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel i perioder - overvejende med mellem- og højtliggende skyer.

Stigende nattemperaturer og faldende dagstemperaturer ved kysten og stigende i resten. Dermed havner vi på 19 til 22 grader og otte til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der dog primært kommer fra syd i de indre egne og fra øst på kysten.

Gran Canaria

Overskyet i perioder med tendens til opklaring i eftermiddag. Svag regn om morgenen i nord og igen mulighed for eftermiddagsbyger i nord og lejlighedsvis tordenbyger.

Faldende temperaturer på 15 til 20 grader. Vind fra vest til nordvest, som er let om morgenen og moderat til kraftig i perioder fra i eftermiddag, der dog hovedsageligt påvirker nordøst, syd og højtliggende egne. I de sidstnævnte kan vindstødene lejlighedsvis nå op på 70 km/t svarende til hård kuling.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Tåge eller letskyet om morgenen på sydkysten og igen i de senere timer langs hele kysten.

Nattemperaturer med få ændringer, mens dagstemperaturerne er i let fald - særligt på nordkysten. Det betyder 19 til 22 grader og 10 til 12 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra øst, der senere frisker op og drejer i nord på sydkysten i slutningen af ​​dagen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.