Hede, regn og hagl
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 02/09/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Septembers første mandag byder på noget af en blandet landhandel med varsler for både det ene og det andet.
Regn- og tordenbyger - lokalt meget stærk nedbør og med hagl i Catalonien, De Iberiske og Penibético Bjerge.
Fortsat ret høje temperaturer i Guadalquivir-dalen og et markant fald i Catalonien og Valencia. Perioder med stærk vind ved kysten af Galicien og Ampurdán.
I alt er 13 provinser i forhøjet alarm for en blanding af regn, torden, oprørt hav og høje temperaturer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i perioder på den østlige halvdel af fastlandet og på De Baleariske Øer med sandsynlighed for byger og torden især i Catalonien, den sydlige del af De Iberiske Randbjerge og De Penibetiske Bjerge, hvor der lokalt kan blive tale om stærk eller meget stærk nedbør, der endda kan falde som hagl.
Overskyet i starten af dagen i nordvest, den øvre Ebro-dal og Pyrenæer med sandsynlighed for nogle lette regnbyger, men efterhånden tendens til letskyet i løbet af dagen.
Perioder med overskyet himmel over resten af halvøen og De Kanariske Øer, men ellers generelt letskyet eller klart.
Faldende temperaturer på den østlige halvdel af fastlandet og De Baleariske Øer, som kan være særligt bemærkelsesværdige i Catalonien og Valencia. I Galicien og Asturien stiger de, mens der er få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel med tiltagende skydække efterhånden i de indre egne. Minimumstemperaturer uden ændringer og maksimum- i let fald. Det betyder 30 til 32 grader og 20 til 24 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men senere overvejende fra øst.
Gran Canaria
I nord og øst er det overskyet i perioder med en tendens til nogen opklaring midt på dagen og i resten letskyet eller klart.
Temperaturer i let fald på 21 til 25 grader. Nordøstenvind, som er mest intens i det sydøstlige og nordvestlige hjørne. I højtliggende områder let vind fra nord, der drejer i vest om formiddagen. Overvejende briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller overskyet, men det opklarer efterhånden nogenlunde - i hvert fald i perioder. Byger og torden - lokalt tung nedbør.
Minimumstemperaturer med få ændringer og maksimum- i fald. Dermed havner vi på 29 til 31 grader og 20 til 22 i nat. Let vind fra øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.