Blæsende og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 16/12/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Endnu en decemberdag med masser af sol til de fleste steder, men der kommer altså også hård vind og en del nedbør i nord.
Kraftig vind langs Galiciens kyst, i de cantabriske bjerge og de vestlige Pyrenæer. Det har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel.
Samtidig advares der om tung eller vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, det nordlige Extremadura og Strædet.
Det sætter nogle områder i forhøjet alarmberedskab, men de ophører engang i eftermiddag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
En ny Atlanterhavsfront vil feje ind over halvøen fra vest til øst. Det giver skyet eller overskyet himmel med udbredt nedbør til Atlanterhavsområderne, Strædet og Andalusiens Middelhavsområder.
Den mest intense og tunge nedbør kommer i det vestlige Galicien, i den nordlige del af Extremadura og i og omkring Strædet.
Der ventes ikke nedbør i den østlige tredjedel eller på De Baleariske Øer.
Efter frontens passage kommer der lavthængende skyer i perioder til den vestlige del af halvøen.
I de nordlige, højtliggende egne af De Kanariske Øer forventes der overskyet himmel i perioder med spredt, let regn og lejlighedsvise byger, men ellers letskyet til klart i resten.
Temperaturer uden de store ændringer. Svag frost i bjerge og højtliggende områder af halvøens indre egne - lokalt tung frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet himmel i de tidlige timer, og tendens til at være skyet eller overskyet med nedbør startende om eftermiddagen, som lokalt kan være tung og lejlighedsvist med torden i den vestlige del af provinsen.
Temperaturer med få ændringer på 14 til 20 grader og syv til 13 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der i løbet af dagen dog har tendens til at komme fra syd i de indre egne og om natten fra vest på kysten.
Gran Canaria
I nord er det overskyet i perioder, uden vi helt kan udelukke noget svagt og spredt regn tidligt om morgenen, og tendens til overskyet i dagens sidste timer, hvor der også kan forekomme svag nedbør. I syd generelt letskyet med højtliggende skyer.
Minimumstemperaturer i let til moderat fald og maksimum- med få ændringer, så den står på 17 til 22 grader. Let til moderat nordenvind, der intensiveres i eftermiddag. Overvejende briser på nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel med periodevis tiltagende skydække i eftermiddag. Temperaturer i let fald på 17 til 20 grader og syv til 12 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men dog overvejende fra syd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.