Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lettere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/12/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Det meste af landet nyder godt af det ekstremt milde vintervejr, og i dag bliver ingen undtagelse. Der kommer dog flere skyer samt noget regn her og der.

Nedbør, der lokalt kan være tung eller vedholdende i Galicien.

Det er dog oprørt hav, der sætter områder i fire regioner i alarm i dag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet himmel over det meste af halvøen med nedbør i nordvest, hvilket lokalt kan være vedholdende i den sydvestlige del af Galicien, den vestlige del af de indre egne og i den cantabriske bjergkæde. 

I løbet af dagen brede nedbøren sig dog i lidt mindre intensitet længere mod øst, til resten af ​​Atlanterhavsområderne, Ebro-dalen og Pyrenæerne. 

Der er også en vis sandsynlighed for, at det kan komme til at dryppe her og der i Melilla, Catalonien og de nordlige egne af De Baleariske Øer. 

I den sydøstlige del af halvøen, omkring Valencia Regionen og de sydlige af De Baleariske Øer kommer der perioder med højtliggende skyer. 

I slutningen af ​​dagen ventes der dog opklaring til de fleste steder. 

Overskyet himmel over De Kanariske Øer med sandsynlighed for regn i de nordlige, højtliggende egne uden helt at kunne udelukke lejlighedsvise byger i resten.

Sandsynlighed for morgentåge i og omkring bjergene de nordlige, indre egne, men vi kan heller ikke helt udelukke, at der også kommer tåge i Strædet, i sydøst samt på De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde på halvøen i nordvest og i de østlige bjerge, mens de stiger i de indre egne i syd.

Nattemperaturerne stiger på det meste af halvøen og rammer niveauer, der er højere end normalen for årstiden undtagen i Galicien, hvor de falder. Få ændringer i resten. Frost i Pyrenæerne og rimfrost i de cantabriske bjerge.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med nedbør startende fra i eftermiddag i de indre egne og ved vestkysten. Temperaturer uændrede på 16 til 21 grader og 10 til 15 i nat. Let vind primært fra vest.

Gran Canaria

Overvejende overskyet himmel i de indre områder og overskyet i perioder i resten. Udbredte, svage regnbyger - især i de sydvendte indre områder omkring middagstid.

Temperaturer uændrede eller let stigende på 19 til 23 grader. Let til moderat nordenvind og briser på nordøst- og sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Dagen starter noget overskyet, men det klarer op i eftermiddag. Minimumstemperaturer med få ændringer og faldende maksimumniveauer. dermed lander vi på 18 til 20 grader og 10 til 13 i nat.

Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra sydlige retning ved kysten, og tendens til vestenvind om eftermiddagen i de indre områder.

 
Kan måske også interessere dig
  • På eventyr på Mallorca
    WEEKEND: Professionel eventyrer er igen blevet lokket af det spanske, og det blev en smuk, udfordrende, anbefalelsesværdig og ikke mindst billig tur. Nicolais motto er ‘Living cheap, feeling rich’.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.