Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt lunere

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/12/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vintervejret stritter lidt i alle retninger i dag med varsler om blæst, sne, regn, oprørt hav og lavinefare. Men temperaturerne stiger.

Lokalt tung eller vedvarende nedbør i Galicien, ved nordvestkysten, de indre egne i nordvest og andre bjergområder. Hård vind i perioder i kyst- og bjergområder på halvøen og De Baleariske Øer. 

Der varsles også fortsat snefald nogle steder, men stigende temperaturer andre steder giver lavinefarer.

I alt er områder i 14 regioner og Melilla i forhøjet alarmberedskab.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront bevæger sig ind over halvøen og De Baleariske Øer, og det giver gråvejr med regn til særligt Galicien, nordvestkysten, den øvre Ebro-dal, de vestlige Pyrenæer, Navarra og den nordvestlige del af de nordlige, indre egne samt i alle fastlandets bjerge og Strædet. 

Lokalt tung eller vedholdende nedbør i Galicien, Cantabrien og det nordvestlige af de indre egne. 

Svagere og mere spredt nedbør til den sydlige halvdel, og stabilt tørvejr på sydøstkysten og i Guadalquivir. 

Nedbøren breder sig dog efterhånden til de sydlige, indre egne, det vestlige Andalusien, nordøstlige og østlige af halvøen, men det rammer sandsynligvis først i morgen tidlig. 

På De Kanariske Øer overskyet med regn i de nordlige, højtliggende egne og overskyer i perioder i resten.

Generelt stigende temperaturer på halvøen og De Baleariske Øer - særligt om natten i den vestlige halvdel af halvøen og i dagtimerne på de sydlige indre egne. Få ændringer på De Kanariske Øer. Frost i bjergrige områder på den østlige halvdel af halvøen - mest intens i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet eller overdækket himmel med lejlighedsvis nedbør i bjergene. Stigende temperaturer på 13 til 19 grader og ni til 13 i nat. Lejlighedsvis stærk vestenvind.

Gran Canaria

I nord og nordøst overvejende overskyet himmel med generelt svage og spredte byger i dagens første halvdel. I resten letskyet himmel med flere skyer i løbet af dagen.

Temperaturer med få ændringer på 18 til 22 grader. Nordøstenvind, som frisker op til stærk i perioder i de sydøstlige og nordvestlige egne og overvejende briser på sydvestkysten. I højtliggende egne vindstød fra nordøst, der lejlighedsvis er meget stærke.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel om formiddagen med tendens til overskyet senere. Isolerede og lejlighedsvise byger er ikke udelukket.

Generelt stigende temperaturer på 15 til 20 grader og seks til 11 i nat. Moderat vesten- og nordvestenvind, som i perioder frisker op og meget kraftige vindstød i de indre egne.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.