Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat i den lune ende

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/02/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vi napper endnu en meget mild vinterdag med en del sol i kystområderne, mens front fortsætter øst- og sydover.

Lokalt vedvarende nedbør i dele af Galicien og Extremadura. Stærk vind ved daggry i Galicien og nordvestkysten.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Atlanterhavsfronten, der begyndte at trække ind i går fra nordvest, forventes at fortsætte med at påvirke den nordvestlige tredjedel med nedbør, mens den bevæger sig meget langsomt mod øst og syd. 

Mest nedbør til Galicien, de indre egne i nord og Extremadura. 

I en svagere og mere spredt form breder nedbøren sig til resten af ​​den nordvestlige halvdel - dog mindre sandsynligt desto længere mod øst og syd, vi kommer. 

I Middelhavsområderne vil højtliggende skyer være fremherskende, mens resten af ​​halvøen får mellem- og højtliggende skyer samt lavthængende morgenskyer på Atlanterhavssiden. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder over de nordlige egne og letskyet i syd. Tiltagende skydække i slutningen af ​​dagen over de nordvestlige egne med mulighed for noget nedbør.

Risiko for tågebanker i halvøens Atlanterhavsområder og Pyrenæerne samt på sydøstkysten og De Baleariske Øer.

Faldende dagstemperaturer på De Kanariske Øer og faldende nattemperaturer på den nordvestlige del af halvøen. Vi ligger fortsat højere end normalen for årstiden på halvøen og De Baleariske Øer. Svag og spredt frost er begrænset til de cantabriske bjerge og Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel med perioder med højtliggende skyer og om morgenen lavthængende skyer og tåge i Antequera.

Temperaturer med få ændringer på 18 til 24 grader og seks til 14 i nat. Vestenvind, der efterhånden lægger sig og erstattes af briser fra forskellige retninger.

Gran Canaria

I lavtliggende nordlige egne overskyet i perioder med tendens til letskyet fra middagstid og med en smule uklarhed i slutningen af ​​dagen. I resten letskyet eller klart afbrudt af perioder med højtliggende skyer i slutningen af dagen.

Temperaturer med få ændringer på 17 til 22 grader. Ved kysten og i de indre egne svag nordenvind, som har tendens til at dreje i nordvest og friske lidt op i de sidste timer. Ellers briser andre steder.

Alicante-provinsen

Højtliggende skyer i perioder og ellers klart. Nattemperaturer uden større ændringer, mens dagstemperaturerne stiger i de indre egne og falder på kysten. Dermed havner vi på 20 til 25 grader og otte til 11 i nat. Let til moderat vestenvind.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.