Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Letskyet og solrigt

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 19/02/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Ny storm lurer, men det går primært ud over Galicien, så resten får en ret fin dag.

Kraftig eller meget stærk vind på vestkysten af ​​Galicien og perioder med stærk blæst i resten af ​​Galicien og de indre egne af nordvestkysten. 

Lokalt tung eller vedvarende nedbør i det vestlige Galicien.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overskyet eller perioder med skyer over Galicien og den vestlige del halvøens indre egne med svage og spredte regnbyger. Og så siger vi goddag til en ny storm. Karim vil give tiltagende uklarhed i slutningen af ​​dagen i Galicien og det vestlige Asturien og Castilla y León med nedbør, der lokalt kan være tung eller vedholdende. 

I resten af ​​landet er der overvejende letskyet eller klar himmel med højtliggende skyer og med mellemrum lavthængende morgenskyer i Ebro-dalen og det nordlige Middelhavsområde.

Fortsat risiko for calima på De Kanariske Øer og det sydøstlige af halvøen. Risiko for morgentåge eller dis i det vestlige Andalusien, halvøens indre egne, Ebro-dalen og på De Baleariske Øer.

Maksimale temperaturer, der falder i den vestlige del af Andalusien og stiger i den nordvestlige del af halvøen og midten af ​​De Kanariske Øer. Stigende nattemperaturer i det vestlige Andalusien og kun få ændringer i resten. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet til klar himmel med dis og morgentåge ved kysten. Temperaturer med få ændringer på 18 til 21 grader og syv til 10 i nat.

Vind fra syd i de indre egne og fra skiftende retninger ved kysten, der i perioder frisker op.

Gran Canaria

Letskyet eller klart med let tåge på de østlige og sydlige egne. Let stigende temperaturer på 15 til 22 grader.

Let vind fra nordøst og briser ved kysterne. Vind primært fra øst i de indre egne, der har tendens til at dreje i vestlig retning i slutningen af ​​dagen.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart med morgentåge eller lavthængende skyer ved kysten. Stigende temperaturer om natten og stigende dagstemperaturer på kysten og uændret i resten. Dermed havner vi på 19 til 22 grader og syv til 10 i nat.

Let vind fra skiftende retninger og briser på kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.