Letskyet og mudderregn
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/03/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Calimaen laver igen ballade, så vent lige et par dage med at vaske terrassen. Solen kommer dog også frem.
Kraftig vind i perioder på den andalusiske østkyst og i Strædet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Der forventes skyet himmel i Middelhavsområdet med generelt svag nedbør i Valencia, Ceuta og Melilla - måske med torden.
På resten af halvøen forventes der overskyet i perioder om formiddagen og tiltagende uklarhed om eftermiddagen og generelt letskyet i slutningen af dagen.
Der kan også falde noget svag og spredt regn om formiddagen i de centrale zone og Ebro-dalen og i eftermiddag i bjergene rundt omkring og i de nordlige indre egne.
Helt generelt skal vi nok forvente, at regnen giver noget af det irriterende barro.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder, men efterhånden tendens til opklaring i syd.
Calima forventes til store dele af halvøen og De Baleariske Øer - følg støvskyen her time for time https://apalmet.es/calima/modeloskyron. Risiko for morgentågebanker i Galicien.
Stigende dagstemperaturer bortset fra ved nordvestkysten og sydøstkysten, hvor de vil falde lidt. Nætterne bliver også lidt køligere i nordvest og det nordlige Middelhavsområdet. Svag frost i Pyrenæerne og få ændringer på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Overskyet himmel i perioder med overvejende lavthængende skyer. Isolerede byger, der kan være ledsaget af barro på vestkysten og i de indre egne om eftermiddagen, så det er med at få bilen i garagen. Risiko for dis og calima.
Temperaturer med få ændringer på 15 til 20 grader og seks til 13 i nat. Let østenvind.
Gran Canaria
I nord skyet i perioder med sandsynlighed for svag, lejlighedsvis og spredt regn i de første og sidste timer. Letskyet i resten med sandsynlighed for flere skyer i de indre egne i de centrale timer.
Temperaturer med få ændringer eller i svag stigning på 17 til 20 grader. Let til moderat nordøstenvind, som er mest intens i de sydøstlige og nordvestlig, mens briser dominerer på den nordøstlige og sydvestlige kyst.
Alicante-provinsen
I nord skyet eller overskyet med lokalt vedvarende svag nedbør. I resten lavthængende morgenskyer måske med noget svag, spredt og lejlighedsvis regn i de tidlige morgentimer - nedbøren kan blive ledsaget af det irriterende mudderregn; barro.
Morgentåge flere steder og sandsynlighed for calima i højtliggende områder. Faldende minimumstemperaturer og stigende maksimumtemperaturer undtagen i den sydlige tredjedel, hvor de falder. Dermed havner vi på 13 til 18 grader og otte til 12 i nat.
På kysten moderat nordøstenvind, der frisker op til stærk i perioder på den sydlige kyst, og i resten svag til moderat nordøstenvind, der senere aftager til svag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.