Blæsende og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 11/03/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag tager vejrguderne teten i nord og blæser op til dans, men ellers bliver det nogenlunde tilforladeligt med letskyet og sol.
Stærk vind i perioder langs nordvestkysten, og det får havet til at vise tænder.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Store dele af landet vil i dag kunne nyde en letskyet himmel eller måske med højtliggende skyer. Imidlertid forventes en knapt så aktiv front at trække ind nordvestfra over halvøen, og det giver skyet eller overskyet himmel over den nordvestlige tredjedel og nedbør i Galicien og langs nordvestkysten, dog generelt svagt.
Spredte og lejlighedsvise byger er heller ikke udelukket i den nordlige del af de indre egne i nord, Ebro-dalen og de vestlige Pyrenæer.
Måske lidt tågebanker i det vestlige Extremadura, Guadalquivir og på De Baleariske Øer.
På De Kanariske Øer er det i perioder overskyet over de nordlige egne.
Generelt stigende temperaturer, bortset fra bemærkelsesværdige fald i nattemperaturerne i Ebro-dalen, de indre egne i nord og Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel og måske noget morgentåge. Stigende temperaturer på 17 til 20 grader og seks til 12 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men senere primært fra vest.
Gran Canaria
Overskyet i perioder i nord og øst, men med tendens til letskyet eller klart om eftermiddagen. I resten overvejende klar himmel afbrudt af perioder med uklarhed i slutningen af dagen.
Let stigende temperaturer på 16 til 21 grader. Moderat nordøstenvind, som i perioder frisker op på nordvest- og sydøstkysten, men den har tendens til at lægge sig om eftermiddagen og dreje i øst. Briser på sydvestkysterne.
Alicante-provinsen
Klart eller letskyet himmel med højtliggende skyer i eftermiddag. Stigende temperaturer på 19 til 22 grader og seks til otte i nat. Let vind fra vest og sydvest, som i perioder frisker op på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.