Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og “sommer”

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/03/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Endnu en overordentligt smuk forårsdag, hvor nogle af øerne endda nærmer sig 30 grader.

På De Kanariske Øer er fortsat advarsler om den støvholdige Afrikavind, calima samt perioder med stærk vind.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I den nordlige del af halvøen er det skyet eller overskyet i perioder i løbet af dagens første halvdel, men efterhånden tendens til letskyet. Perioder med lavthængende morgenskyer i det nordlige Castilla y León, omkring Cádiz-bugten og det østlige Middelhavsområde. 

Letskyet i resten af ​​landet kun afbrudt af nogle højtliggende skyer her og der.

Sandsynlighed for morgentågebanker i Guadalquivir-dalen, ved Murcia-kysten, de indre egne af Galicien og nordvestkysten. Calima på De Kanariske Øer, som er tættest i slutningen af ​​dagen og på de østlige øer.

Temperaturerne vil stige på De Kanariske Øer og nå betydeligt højere niveauer end normalt for årstiden. Dagstemperaturerne falder i den østlige ende af nordvestkysten og i Ebro-dalen, mens de stiger i Galicien. Nattemperaturerne stiger generelt på halvøen. Ingen ændringer på De Baleariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel med perioder med højtliggende skylag. Temperaturer med få forandringer på 19 til 22 grader og otte til 12 i nat, hvor dog Antequera tager noget af et dyk ned til omkring to grader. Let vind fra skiftende retninger og briser.

Gran Canaria

Højtliggende skyer i perioder. Fortsat calima - særligt fra i eftermiddag. Let til moderate temperaturstigninger på 19 til 27 grader.

Moderat vind fra øst til sydøst, som i perioder frisker op til stærk ved kysterne i vest og nord. Risiko for vindstød på op til 70 km/t om morgenen og igen senere på vestsiden fra Gáldar til Mogán. Sidst på ​eftermiddagen aftager den dog til svag.

Alicante-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Stigende temperaturer på 18 til 23 grader og otte til 11  i nat. Let vind fra skiftende retninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.