Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og blæst

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 31/03/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver nogenlunde som i går, dog kan det efterhånden blive mere ustabilt enkelte steder.

Kraftig vind i Strædet og perioder med blæst på sydøstkysten.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På halvøen og De Baleariske Øer forventes overvejende letskyet eller klar himmel dog med nogle højtliggende skyer. I den nordlige del af Galicien og den vestlige del af Asturien tiltagende uklarhed, og der kan kommer nogle generelt svage byger - måske med torden. 

I den nordlige del af Alicante kommer der perioder med overskyet himmel i dagens første halvdel. 

Med hensyn til De Kanariske Øer forventes det, at en front forbundet med et lavtryk nord for øerne give overskyet himmel og nedbør på de vestlige øer.

Risiko for calima til den sydvestlige halvdel af halvøen.

Stigende dagstemperaturer til det indre af halvøens sydvestlige egne og i Asturien, mens der er få ændringer i resten, og nætterne sker der heller ikke meget med.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel med nogle højtliggende skyer fra i eftermiddag, og der varsles calima. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens der er stigende maksimumniveauer. Dermed havner vi på 22 til 27 grader og 12 til 16 i nat.

Vind fra øst eller sydøst, som lejlighedsvis er stærk i den vestlige tredjedel af provinsen, og drejer mod syd i de sidste timer.

Gran Canaria

Perioder med skyet og efterhånden overskyet i de centrale timer med sandsynlighed for lejlighedsvis svag til moderat regn i sydvest, uden det dog helt kan udelukkes også at dryppe andre steder. I nord ret klart vejr om morgenen.

Temperaturer på 16 til 22 grader. Vind fra sydvest til vest som er let til moderat, dog i perioder vil den friske op i højtliggende egne samt ved kysten i nordvest og sydøst. Briser på nordøstkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet til klar himmel undtagen i nord, hvor det vil være overskyet med lavthængende skyer og tåge om morgenen og igen skyet i slutningen af ​​dagen. Sandsynlighed for lav sigtbarhed på grund af calima.

Temperaturer uden væsentlige ændringer på 17 til 23 grader og ni til 14 i nat. Let til moderat østenvind, som i perioder frisker op til stærk på sydkysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.