Calima, blæst og varme
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/04/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag begynder et lavtryk at lave lidt ballade, mens der også fortsat ligger calima over det meste af fastlandet.
Hård blæst med stærke vindstød i Baskerlandet, det nordvestlige Navarra og bjergene i de indre egne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Et lavtryk vest for Portugal giver spredte regnbyger til den vestlige tredjedel af halvøen ledsaget af lejlighedsvise tordenbyger. De spreder sig i løbet af dagen til andre dele af de nordlige, indre egne og nordvestkysten. Heftigst nedbør i Galicien og bjergene i de indre egne.
I en svagere og mere spredt form kan nedbøren også påvirke andre områder af Atlanterhavssiden og Cantabriens kystområder - især i bjergene.
På resten af halvøen og De Baleariske Øer begynder dagen letskyet, men efterhånden i løbet af dagen tiltagende skydække fra sydvest til nordøst.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder med sandsynlighed for lidt svag, spredt og lejlighedsvis nedbør til de højtliggende egne.
Sandsynlighed for calima på halvøen - mindre sandsynligt dog i nordøst.
Lavthængende morgenskyer og risiko for morgentåge i Huelva, det sydlige Valencia, nordlige Alicante, Catalonien og på De Baleariske Øer.
På halvøen vil dagstemperaturerne falde i den vestlige halvdel - især i sydvest og i Galicien. Nattemperaturerne vil også falde i sydvest, mens de stiger i resten af halvøens indre egne og vi ligger generelt højt for årstiden.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Let overskyet himmel med mellemhøje og høje skyer og overskyet dagtimerne i de indre bjergkæder. Let calima.
Faldende temperaturer i de indre egne og få ændringer i resten, så den står på 21 til 23 grader og 10 til 15 i nat. Vind fra øst, der i eftermiddagen har tendens til at aftage og dreje i vest ved kysten.
Gran Canaria
Letskyet himmel med højtliggende skylag undtagen i de centrale timer, hvor det vil være overskyet i perioder i de indre egne samt ved øst- og sydkysten.
Temperaturer med få ændringer på 16 til 22 grader. Let vind med briser, som frisker op i eftermiddag og drejer i nord. I højtliggende egne moderat vestenvind.
Alicante-provinsen
Perioder med mellem- og højtliggende skyer, der har tendens til at klare op i eftermiddag. Sandsynlighed for nedsat sigtbarhed på grund af calima.
Temperaturer uændrede eller let stigende på 17 til 23 grader og otte til 14 i nat. På kysten moderat nordøstenvind og i resten svag vind fra øst.
Kan måske også interessere dig
Antal boliglån eksploderer
Antallet af underskrevne boliglån steg i marts med 44,5 procent - det højeste niveau for marts siden 2022.
Spanien fremskynder starten på landsdækkende skovbrandsæson
Tiden med øget brandfare starter på søndag i stedet for den 15. juni.
Træer i festtøj
WEEKEND: Lige nu kan du få dig en ekstra fin oplevelse, når naturen tager gallatøjet på. De blomstrende mandeltræer giver den gas på denne årstid, og showet kan mange steder også nydes fra bilen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.