Lidt ustabilt
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/04/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag byder på lidt af ditten og lidt af datten, så der kommer både regn, calima og blæst. Men solen titter da også frem.
Sandsynligheden for lokalt stærke byger og torden i Galicien, Castilla y León og De Iberiske Randbjerge.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Halvøen og De Baleariske Øer er påvirket af et lavtryk, der giver ustabilitet med overvejende overskyet himmel, mens man dog i Middelhavsområdet og Ebro-dalen kun får mellem- og højtliggende skyer i perioder.
Der forventes lejlighedsvise byger og lidt torden i og omkring Galicien, de indre egne fra nord til syd og bjergene. Mest intens nedbør i det indre af Galicien, de indre nordlige egne og De Iberiske Randbjerge.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige egne og kun letskyet i syd.
Risiko for calima i den nordøstlige og østlige del af halvøen og på De Baleariske Øer, så sigtbarheden kan reduceres og nedbør kan derfor falde som det irriterende ‘barro’ - mudderregn. der kan også komme calima i slutningen af dagen i sydvest og på De Kanariske Øer.
Lavthængende morgenskyer på Atlanterhavssiden, sydøstkysten, Catalonien og De Baleariske Øer.
Faldende dagstemperaturer ved Atlanterhavet og nordvestkysten, mens de stiger i Middelhavsområdet. I Ebro-dalen og på De Kanariske Øer er der få ændringer eller lette stigninger. Nætterne bliver generelt lidt køligere på halvøen undtagen i det nordøstlige område og langs Middelhavet, hvor de vil stige.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel på kysten og overskyet i de indre egne, men dog skiftevis opklaring i løbet af eftermiddagen. Perioder med lavthængende morgenskyer og tåge i de indre egne.
Minimumstemperaturer uændrede eller faldende, mens dagstemperaturerne stiger stiger ved kysten og falder i de indre egne, så vi havner på 19 til 27 grader og 10 til 14 i nat. Vestenvind, der lejlighedsvist frisker op til stærk ved kysten og i de højtliggende områder.
Gran Canaria
Overskyet på nordkysten om morgenen, og ellers letskyet eller klart afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer på 17 til 23 grader. Moderat nordøstenvind.
Alicante-provinsen
Perioder med mellem- og højtliggende skyer. I de indre egne uklarhed i dagstimerne og måske igen med mudderregn i eftermiddag. Sandsynlighed for nedsat sigtbarhed på grund af calima, der dog har tendens til forsvinde efterhånden fra syd til nord.
Nattemperaturer i let stigning eller uden ændringer og maksimum- i stigning. Dermed havner vi på 20 til 27 grader og otte til 11 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.