Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og regn

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/04/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag napper vi endnu en ret svingende start på en ny uge med regn og skyer en del steder, men solen kommer også frem og temperaturerne stiger en del - særligt i Valencia Regionen.

I den helt nordvestlige del af halvøen forventes skyet eller overskyet himmel med svag og spredt nedbør.

I dagens anden halvdel vil det brede sig fra nordvest og nedad, hvor den mest intense nedbør ventes i bjergene. 

Der kan også komme noget nedbør til de sydlige indre egne, Betic-bjergene, Ebro-dalen og Strædet. 

I dag klokken 14 

På resten af ​​halvøen og De Baleariske Øer tiltagende skydække i løbet af dagen, mens vi nok slipper med letskyet i sydvest. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder i nord og højtliggende skyer i resten.

Risiko for dis og morgentåge på vestkysten af ​​Galicien, i Strædet, Betic-bjergene, Catalonien og De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne stiger på den østlige halvdel af fastlandet - især i Valencia - samt på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer. Omvendt tager de et nyk nedad på den nordvestlige del af halvøen.

Nattemperaturerne stiger på næsten hele halvøen og De Baleariske Øer bortset fra lette fald i Navarra og Baskerlandet, hvor de forbliver unormalt lave for årstiden. 

Ingen større ændringer i resten af ​​landet. Frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel, men efterhånden opklaring fra i eftermiddag. Risiko for morgentåge her og der. Let stigende temperaturer på 20 til 22 grader og 12 til 14 i nat - dog noget koldere i Antequera og Ronda, hvor den kommer ned omkring ni grader.

Vind fra øst eller sydøst i de tidlige morgentimer, som aftager og kommer fra skiftende retninger i løbet af formiddagen og så tendens til at dreje i vest i slutningen af ​​dagen.

Gran Canaria

I nord overskyet ved daggry, men tendens til letskyet om formiddagen og med overskyet i perioder i slutningen af ​​dagen. I resten letskyet eller klart med perioder med højtliggende skyer. Let stigende temperaturer på 19 til 24 grader.

Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk på den sydøstlige og nordvestlige side. Briser dominerer på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet himmel om morgenen, men fra i eftermiddag tendens til overskyet fra vest til øst ved mellem- og højtliggende skyer.

Stigende temperaturer - lokalt bemærkelsesværdige stigninger om dagen, så vi havner på 20 til 22 grader og seks til 10 i nat. Let vind fra syd og vest, som i perioder frisker op ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.