Stabilt og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 16/04/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I nord kommer der lidt nedbør i dag, men ellers ser det ud til, vi får en ret flot forårsdag.
I dag bliver der en del sol til de fleste af os. Der kommer kun en smule nedbør nordpå, og faktisk er ikke én eneste provins i forhøjet alarmberedskab i dag.
Generelt hele landet
I Pyrenæerne, det østlige Catalonien og i det baleariske øhav forventes byger med lejlighedsvis torden, men det ser ud til at ophøre i løbet af formiddagen.
Overskyet himmel i perioder over De Kanariske Øer med mulighed for svag regn i de højtliggende egne.
På Galiciens atlanterhavskyst er der mulighed for nogle svage byger først på dagen.
I dag klokken 14
I resten af landet er det letskyet eller klart kun afbrudt af perioder med højtliggende skyer.
Risiko for morgentågebanker i de indre egne af Galicien og de indre egne generelt i nord.
Stigende dagstemperaturer i Galicien samt på Balearerne og Middelhavskysterne. På resten af halvøen falder de en smule, mens nattemperaturerne falder i næsten hele landet. Ingen ændring på De Kanariske Øer.
Overvejende let vind fra øst og syd, som er mest frisk i kystområderne. På De Kanariske Øer kommer vinden fra nordlig retning.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart afbrudt af perioder med højtliggende skyer.
Faldende temperaturer på 22 til 24 grader og mellem 13 og 16 i nat - dog kommer vi helt ned omkring otte grader i Antequera og Ronda. Vind fra vest, som drejer i øst midt på dagen og tager til i styrke i de højtliggende zoner.
Gran Canaria
I nord er det overskyet med mellemrum først og sidst på dagen og ellers letskyet resten af dagen. I de andre områder letskyet til klart. Temperaturerne ligger fortsat på mellem 17 og 22 grader.
Nordøstenvind, som efterhånden aftager og drejer i nordvest i eftermiddag, mens der er briser på kysten. I højtliggende egne svag vind fra sydvest i begyndelsen af dagen, som tager til i eftermiddag.
Alicante-provinsen
Overvejende skyfri himmel bortset fra perioder med højtliggende skyer. Let stigende temperaturer på 21 til 27 grader og mellem ni og 12 i nat.
Let vind fra skiftende retninger, der i eftermiddag drejer i øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.