34 provinser i alarm
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/10/2019 - 12:12

Vejr og natur
VEJR: Næsten hele Spanien er i forhøjet alarmberedskab for kraftige regnskyl, høje bølger eller hård kuling.
Bortset fra begge øgrupper og Valencia Regionen er hele landets stort set i enten orange eller gul alarm mandag på grund af stærk vinde, høje bølger og regn.
Eksempelvis ventes 30 mm i timen i områder af Catalonien og Aragón, rapporterer Meteorologisk Institut, Aemet.
Aragon har aktiveret den næsthøjeste alarm (betydelig risiko) i provinsen Huesca på grund af kraftig regn i områder i Pyrenæerne i Oscense, som altså kan give de 30 mm i timen, og gul advarsel (risiko) i hele regionen på grund af vindkast på op til 70 kilometer i timen, svarende til hård kuling.
Overordnet set advares der om lokalt stærk eller vedvarende regn i Galicien, bjerge i de indre egne og Pyrenæerne, mens der kommer perioder med stærk vind i bjergområder og i højlandet fra nord til syd. I alt er 34 af landets 52 provinser i alarm.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overvejende overskyet himmel med nedbør til det meste af halvøen, undtagen i den sydlige halvdel af Middelhavsområdet, hvor der kun vil bliver overskyet i perioder, men heller ikke her kan vi helt udelukke nogen svag og spredt nedbør.
I slutningen af dagen byger og tordenvejr af en vis intensitet i de nordlige egne af Balearerne.
Nedbøren kan som nævnt lokalt være stærk eller vedvarende i Galicien, det vestlige Cantabrien, de vestlige af de indre bjerge og Pyrenæerne, hvor vi endda kan få nogle snefnug fra 2.000 meters højde.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder med sandsynlighed for lidt svag regn i de nordlige, højtliggende egne.
Faldende temperaturer generelt, og det er især mærkbart i vest, mens der ikke sker de store forandringer i Middelhavsområdet eller på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Perioder med overskyet himmel med nedbør i de indre egne, men der kan også komme lidt svag nedbør ved kysten, men efterhånden opklaring fra i eftermiddag undtages i Ronda-regionen, hvor skyerne hænger tungt hele dagen, og der kan komme nedbør i slutningen af dagen.
Temperaturer uden ændringer ved kysten, mens de falder i de indre egne. Dermed havner vi på 21 til 29 grader og 12 til 20 i nat. Vind fra skiftende retninger, som i perioder frisker en del op på kysten, mens der advares om hårde vindstød i højtliggende områder.
Gran Canaria
Overskyet i nord og nordøst med svag regn, men det er mest sandsynligt i dagens anden halvdel, hvor de lokalt kan være af moderat styrke. I syd letskyet eller klart, men efterhånden tendens til overskyet himmel i perioder i eftermiddag.
I den nordlige del af øen er minimumstemperaturerne i let stigning og maksimmtemperaturerne i let fald, men ellers ikke de store ændringer. Det betyder 21 til 25 grader. Let vind fra nord, der er tilbøjelig til at friske op og dreje i nordøst i eftermiddag. Overvejende briser ved nord- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Perioder med lavthængende skyer, der efterhånden går over i overskyet himmel med sandsynlighed for lejlighedsvis nedbør ledsaget af torden, men jo længere mod syd - desto mindre sandsynligt.
Temperaturer med få ændringer på 27 til 30 grader og 14 til 19 i nat. Let til moderat vind fra skiftende retninger, der drejer i syd i eftermiddag og i vest i slutningen af dagen.
Kan måske også interessere dig
Forbrug og investeringer fik igen Spaniens økonomi til at springe opad
Økonomiministeren: “Massiv jobskabelse, høj vækst, genopretning af købekraften og en stigning i produktiviteten.″
I dag starter sommerens sidste store rejsebølge: Fem millioner biler på vejene
Fra i eftermiddag bliver der rift om pladsen på vejene, så nogle tidspunkter og dage er det bedst at undgå.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.