Lunt og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/11/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Det ventes at trække noget lidt mere ustadigt vejr ind fra vest, men det går ikke ud over den østlige del og øerne, hvor der kommer sol og varme.
Lokalt stærk og vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, mens der advares om perioder med stærk vind i Galicien, Cantabrien og Pyrenæerne.
I alt er 12 provinser i alarm, og værst ser det ud i Galicien, hvor myndighederne har hævet alarmniveauet til orange, der er det næsthøjeste.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I halvøens Atlanterhavsområder er der overskyet himmel med svag regn, men der ventes primært nedbør i dagens anden halvdel.
Risiko for tåge og lavthængende skyer i Atlanterhavsområderne generelt.
Mest intens nedbør i nordvest og lokalt tung og vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, hvor der også kan komme nogle tordenbyger. Nedbøren udvider sig i eftermiddag til det vestlige Cantabrien og Pyrenæerne.
Det kan i nogen grad også påvirke andre områder af halvøen, bortset fra Middelhavsområderne, hvor vi slipper med perioder med lidt højtliggende skyer.
På De Kanariske Øer er det skyet i nord og letskyet i syd.
Stigende temperaturer i nordvest, nord og de indre egne i øst og sydøst, mens der er få ændringer i resten af landet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
På kysten er det overskyet i perioder, men uden nedbør. Overskyet i de indre egne, og vi kan ikke udelukke svag og lejlighedsvis nedbør, men det er dog mest sandsynligt i bjergene.
Risiko for morgen i de indre egne. Stigende temperaturer på 18 til 23 grader og 11 til 16 i nat og vind fra vest.
Gran Canaria
I nord og nordøst er det overskyet med opklaring fra i eftermiddag ved kysten. I resten generelt letskyet himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer og tiltagende skydække i løbet af dagen.
Temperaturer uden ændringer eller i let stigning på 18 til 24 grader. Let til moderat nordøstenvind, som er noget friskere i nordvest og sydøst, mens der som vanligt ventes briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet og perioder med højtliggende skyer, men altså også en del sol. Stigende temperaturer på 20 til 23 grader og ni til 12 i nat. Let til moderat vestenvind.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.