Rolig start på ugen
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/10/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på endnu en efterårsuge, og det sker uden de helt store dikkedarer. Sol og stigende temperaturer er dominerende de fleste steder.
Kun i de tidligere morgentimer af mandagen advares der om oprørt hav i to regioner, men det varer kun frem til ved otte-tiden.
Derefter ingen alarmberedskaber.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I den yderste nordlige del af halvøen forventes skyet eller overskyet himmel og regn - særligt vådt i det østlige Cantabrien og om eftermiddagen i Galicien.
Der kan også komme regn i mere spredt form på andre områder af halvøens nordvestlige områder samt i de centrale og iberiske bjerge samt i de tidlige morgentimer noget sne i de centrale Pyrenæer.
I den sydlige halvdel af halvøen overvejende klart eller letskyet.
Resten af halvøen og De Baleariske Øer får overskyet himmel i perioder med nogle byger til den østlige del af Catalonien.
På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for svag regn i de nordlige, højtliggende egne.
Stigende maksimumtemperaturer på halvøen og få ændringer på øerne. Lunere nætter i de indre, sydøstlige egne af halvøen, mens der ventes frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet til klar himmel med perioder med højtliggende skyer. Let nordvestenvind.
Stigende minimumtemperaturer og uændrede maksimumniveauer, så vi havner på 25 til 29 grader og 15 til 17 i nat. I Ronda og Antequera er det dog en noget anden sag med kun 20 til 22 grader i dag og helt ned omkring ni grader i nat.
Gran Canaria
I nord og nordøst er det overskyet med sandsynlighed for svage og spredte regnbyger i dagens første halvdel. Fra middagstid tendens til overskyet i perioder og udbredt opklaring i eftermiddag.
I de øvrige områder er det overskyet i perioder i begyndelsen af dagen men efterhånden tendens til letskyet i perioder højtliggende skyer i eftermiddag.
Temperaturer med få ændringer på 21 til 25 grader. Moderat nordøstenvind, som er friskest i sydøst og nordvest i eftermiddag. Briser på nordøst- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Om morgenen overvejende letskyet himmel og overskyet i perioder på kysten. Om eftermiddagen perioder med højtliggende skyer. Stigende minimumtemperaturer, mens maksimum- falder i nord og er uændret i resten, så det betyder 22 til 27 grader og 11 til 16 i nat.
Let til moderat vind fra nordvest, der senere drejer i øst på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.