Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol, regn og køligere

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/12/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag finder vi de fineste vejr på halvøens indre egne, mens der kommer en del regn til resten.

Lokalt stærk eller meget stærk og/eller vedvarende nedbør på den sydøstlige del af halvøen og Balearerne, mens der advares om perioder med stærk blæst på den galiciske kyst og på ​​halvøens østkyst.

Det har fået myndighederne til at udsende en særlig advarsel, der gælder til og med torsdag. Find den her

I alt er 12 provinser i alarmberedskab for regn, blæst og oprørt hav, og det er altså Middelhavsområderne, det går ud over denne gang.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I Middelhavsområdet og Strædet er det overskyet med byger og torden, mens nedbøren bliver særligt tung og vedvarende i Valencia-regionen, Murcia og Almería. I løbet af dagens anden halvdel breder nedbøren sig til De Baleariske Øer. 

Sandsynlighed for lejlighedsvis nedbør i andre i halvøens sydøstlige egne og perioder med lavthængende skyer i den nordlige del af halvøen. 

På De Kanariske Øer regner det svagt i de nordlige, højtliggende egne, men det kan også komme til at dryppe på resten.

Generelt faldende dagstemperaturer, bortset fra i de sydvestlige områder af halvøen, Galicien, Asturien, Pyrenæerne og De Baleariske Øer, hvor der forventes få ændringer eller lette stigninger. Minimumstemperaturerne falder i stort set hele landet.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med lejlighedsvis regn i Axarquía og om morgenen og igen i eftermiddag, hvor der også er risiko for torden.

Minimumstemperaturer uden ændringer eller i svagt fald, mens der er stigende maksimumniveauer, så vi havner på 13 til 19 grader og fem til 13 i nat. Vind fra skiftende retninger dog overvejende fra nord.

Gran Canaria

I nord er det overskyet med sandsynlighed for svag regn, og i resten er det overskyet i perioder med mulighed for lidt svag regn.

Temperaturer uændrede eller i svagt fald på 18 til 23 grader. Moderat nordenvind og briser på sydkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med vedvarende nedbør, som også kan være lokalt tung i dagens anden halvdel ved kysten.

Temperaturer i let fald på 10 til 17 grader og  otte til 13 i nat. Let til moderat vind fra nord og nordøst, som i perioder frisker op til stærk ved kysten og med meget stærke vindstød på nordkysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.