Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flot nytårsvejr

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 01/01/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag skriver vi 2020, men selvom vi også skriver januar, så er der bestemt ikke meget vinter over vejret.

Det flotte vintervejr fortsætter, og det giver sol til hele landet. Faktisk skal du være ualmindeligt heldig for at blive ramt af en regndråbe.

Fortsat sandsynlighed for lokalt vedvarende tåge i de lavtliggende egne i Huesca og Lleida samt i dalene i Duero, Ebro og Guadiana. Stærk blæst i Strædet, men det er dog kun i starten af dagen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I nordvest er det overskyet med mulighed for lidt svag regn i den østlige halvdel, men der er tendens til opklaring i løbet af dagen. 

I Galicien er der overskyet i begyndelsen og slutningen af dagen, men uden nedbør. 

På De Baleariske Øer og i Strædet er der overskyet i perioder. 

I resten af ​​landet overvejende letskyet eller klar himmel, bortset fra perioder med lavthængende skyer og sandsynlighed for tåge i halvøens indre områder. 

Tågen forventes at være lokalt vedvarende i dalene Duero, Guadiana og Ebro samt de lavtliggende egne i Lleida og Huesca.

I morgen klokken 14

 

På De Kanariske Øer er der fortsat risiko for den støvholdige Afrika-vind, calima.

Faldende dagstemperaturer i den nordlige del af de indre egne og De Kanariske Øer, mens de stiger i det vestlige Galicien og det indre af halvøens sydøstlige egne. Få ændringer i resten. Der sker heller ikke mange ændringer om natten, så den svage frost er fortsat begrænset til de indre egne og Ebro-dalen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.