Flot vejr igen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 08/01/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Det skønne vintervejr fortsætter med sol til stort set hele landet.
Lokalt vedvarende tåger i de indre egne i nord, Ebro-dalen og lavtliggende egne i Huesca og Lleida.
I alt er 12 provinser i alarm for tåge, mens det for en trettende provins i nordvest er i alarm for oprørt hav.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i Galicien med mulighed for svag regn på vestkysten. Overskyet i perioder i andre områder af den nordlige del af halvøen og Middelhavsområdet.
Overvejende letskyet eller nogle højtliggende skyer over resten af halvøen, bortset fra lavthængende skyer og tåge i de indre egne fra nord til syd, Ebro-dalen og lavtliggende egne af Huesca og Lleida - lokalt fortsat vedvarende tåge.
På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for svag regn i de nordlige, højtliggende egne.
Stigende dagstemperaturer til de nordlige, indre egne og lavtliggende egne i den nordøstlige del af halvøen og ellers generelt få ændringer i resten. Nætterne bliver også lidt lunere i den nordlige del af halvøen. Svag frost i de indre egne, og som i går finder vi den tungeste frost i de nordlige, indre egne og i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet til klar himmel bortset fra perioder med overskyet himmel ved kysten. Temperaturer i let stigning i de indre egne og med få ændringer på kysten. Det betyder 16 til 18 grader og fem til ni i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
I nord og nordøst er der overvejende overskyet himmel med generelt svag regn, der lokalt kan være vedvarende eller moderat i de indre egne, men det er mest sandsynligt i dagens første halvdel. I andre områder er det overskyet i perioder fra middagstid.
Temperaturer med få ændringer på 17 til 22 grader. Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk på de sydøstlige og nordvestlige kyster. Udbredte briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet til klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer, og muligvis tendens til overskyet i perioder fra i eftermiddag - især ved kysten.
Minimumstemperaturerne stiger og maksimumniveauet sker der få ændringer med. Dermed havner vi på 14 til 16 grader og tre til syv i nat. Svag frost i de indre egne. Let vind fra skiftende retninger, der har tendens til at dreje i øst i eftermiddag og i perioder friske lidt op langs kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.