Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gloria er her endnu

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/01/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vinterstormen Gloria raser fortsat, men hun begynder at miste pusten, og i dag er “kun” 28 provinser i alarmberedskab.

Der advares i dag fortsat om snefald i bjergene, mens der advares om lokalt stærk eller vedvarende nedbør i den nordøstlige del af halvøen. 

Fire personer er omkommet i stormen. Læs mere her

Perioder med stærk vind i områder på den nordøstlige del af halvøen, De Baleariske Øer og den galiciske kyst.

I alt er 28 provinser i alarm for en blanding af sne, regn, blæst og høje bølger.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Vinterstormen Gloria raser stadig på Balearerne, halvøens østlige egne og Stræde-området og der forventes overskyet himmel med masser af nedbør. 

Lokalt stærke eller vedvarende nedbørsområder i Catalonien, Valencia-regionen og Aragón. 

Gloria påvirker sandsynligvis også resten af ​​halvøen, men i mindre intensitet bortset fra den vestlige tredjedel, og der ventes letskyet eller ligefrem skyfri himmel i det sydvestlige Galicien. 

I det indre af halvøen kan nedbøren falde som sne særligt i De Iberiske Randbjerge og de østlige Pyrenæer. 

På De Kanariske Øer er der overskyet himmel med regn, og det mest stabile vejr ventes på Lanzarote og Fuerteventura.

Faldende temperaturer på De Kanariske Øer og i resten generelt. Frost i den nordlige halvdel af fastlandet og bjergene i sydøst. Tungest frost i Pyrenæerne.

Vind fra nordøst og øst i næsten hele landet, og der ventes fortsat stærk vind i hvert fald periodevis på den halvøens nordøstlige områder, De Baleariske Øer og den galiciske kyst. Vind fra nord på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med regn i løbet af eftermiddagen - lokalt ret stærke byger i de sidste timer på kysten.

Minimumstemperaturer i let fald med svag frost i højtliggende områder, mens der ikke sker meget med maksimumniveauerne. Det betyder 10 til 15 grader og ned mellem frysepunktet og syv grader i nat.

Let vind fra skiftende retninger, der frisker en del op ved kysten i dagens sidste timer.

Gran Canaria

Overskyet himmel med svag regn - lokalt vedvarende i syd - og tendens til overskyet i perioder om eftermiddagen i nord.

Temperaturer i let fald på 15 til 20 grader. Moderat nordenvind, der aftager i eftermiddag.

Alicante-provinsen

Overskyet med nedbør, der lokalt kan være stærk, vedvarende og med lejlighedsvis torden. Efterhånden tendens til kun at være overskyet i perioder i slutningen af dagen, men fortsat nedbør af og til.

Stigende temperaturer på ni til 17 grader og mellem to og otte i nat samt lokalt svag frost i indre egne. Svag til moderat vind fra øst, som efterhånden aftager.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.