Sol over land
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 06/12/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag bliver en rigtigt flot decemberdag de fleste steder. Kun helt i syd og på De Kanariske Øer kommer der nedbør.
På De Kanariske Øer varsles der om kraftig vind og nedbør, der lokalt kan være både stærk og vedvarende i de nordlige egne.
Samtidig advares der om oprørt hav på halvøens sydspids.
I alt er 10 provinser i alarm i Sydspanien og på De Kanariske Øer for blæst og høje bølger.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På De Kanariske Øer er der overskyet himmel med regn, som lokalt kan være stærk og vedvarende i de nordlige, højtliggende egne.
I Middelhavsområdet er der overskyet i perioder med mulighed for svag og spredt nedbør - mest sandsynligt i Stræde-området, omkring Cabo de la Nao og i Almería, hvor der efterhånden blot er tendens til overskyet himmel.
Lavthængende skyer i perioder, tåge og morgentågebanker forventes i halvøens lavtliggende, indre egne, mens der ventes mellem- og højtliggende skyer i nordvest.
Generelt stigende dagstemperaturer, undtagen i områder med tåge i de indre egne i nord. Nætterne bliver til gengæld lidt køligere i halvøens nordøstlige halvdel og lidt lunere i Andalusien. Svag frost i de indre, nordlige egne og bjergområder.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Overskyet i perioder, og vi kan ikke udelukke lejlighedsvis svag regn i bjergene og ved vestkysten. Stigende temperaturer på 14 til 21 grader og fem til 14 i nat. Vind fra skiftende retninger dog overvejende fra øst.
Gran Canaria
I nord er det overskyet med udbredt nedbør, lokalt vedvarende i de indre egn. Lokalt ret heftige byger ledsaget lejlighedsvis af torden ved daggry. I de øvrige områder er det overskyet, og i løbet af eftermiddagen opklaring i perioder, men også mulighed for lidt svag regn.
Temperaturer med få ændringer på 16 til 22 grader. Moderat nordenvind, som i perioder frisker op til stærk i højtliggende egne , mens der overvejende er briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende overskyet himmel med sandsynlighed for nedbør ved nordkysten, men opklaring i løbet af dagens anden halvdel. Klart i resten.
Minimumstemperaturer i let stigning og maksimalt med få ændringer, så det hedder 12 til 18 grader og otte til 11 i nat. På kysten moderat nordøstenvind, mens man i de indre egne får let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra nord.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.