Kan I holde varmen?
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 31/01/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Med temperaturer på 17 til 25 grader i kystområderne er det i dén grad tid til at finde noget andet at brokke sig over end vejret.
Nedbør i det vestlige Galicien, der lokalt kan være stærk eller vedvarende, mens der varsles en del blæst i perioder ved Galicias kyster.
Intet af det er dog nok til at alarmere myndighederne, og vi har således ikke én eneste provins i alarm i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På halvøen nordvestlige hjørne og de vestlige indre egne forventes svag regn om morgenen, som i løbet af dagens anden halvdel kan brede sig til en del af de sydlige indre egne, Cantabrien og resten af nordvest.
Regnen kan være lokalt være stærk eller vedvarende i og omkring Rías Baixas.
I resten af Atlanterhavets områder og de nordvestlige kystområder generelt er det overskyet eller overskyet i perioder med en lille sandsynlighed for noget svag regn i begyndelsen af dagen.
I Middelhavsområderne er det letskyet til overskyet i perioder, men ellers masser af sol. På De Kanariske Øer er det klart til letskyet i perioder med risiko for calima.
Morgentåge på Atlanterhavssiden og i de nordøstlige områder.
Generelt stigende dagstemperaturer undtagen i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer, hvor der ikke sker de store ændringer. Overordnet set ligger vi et godt stykke over normalen for årstiden, og selvom foråret reelt først starter den 20. marts dufter det bestemt af forår. Svag frost er begrænset til Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Morgentåge og måske tågebanker i de indre egne. Stigende temperaturer på 17 til 24 grader og syv til 14 i nat - koldest i Antequera og Ronda.
Vestenvind, som lejlighedsvis frisker op til stærk i de tidlige morgentimer.
Gran Canaria
Klar himmel og risiko for den støvholdige vind fra Afrika kaldet calima.
Temperaturer uden ændringer eller i svag stigning på 19 til 26 grader. Let østenvind og briser på vestkysten. I højtliggende egne moderat nordøstenvind.
Alicante-provinsen
Klar himmel kun afbrudt af og til af mellem- og højtliggende skyer. Stigende temperaturer især i den sydlige halvdel på 18 til 22 grader og ni til 12 i nat.
Let til moderat vestenvind.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.