Sol og blæst
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 10/02/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi starter ugen med en ordentlig rusketur i nordvest, hvor flere kystprovinser er i alarm for blæst og høje bølger. Ellers byder mandagen på stigende temperaturer de fleste steder og en del sol.
Relativt flot start på ugen med en del sol og stigende temperaturer. Kun i nordvest og helt i syd bliver der lidt ballade.
Det udmønter sig i perioder med kraftig vind langs den galiciske kyst og på De Kanariske Øer.
Flere provinser i Asturien, Cantabrien, Galicien og Baskerlandet har været i forhøjet alarmberedskab siden klokken ni på grund af oprørt hav og blæst, og det fortsætter hele dagen. Der er tale om det næsthøjeste alarmberedskab, så det gælder om at holde sig på god afstand af havne- og kystområder.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet i Galicien med generelt svag regn især i vest og i begyndelsen af dagen, men efterhånden tendens til opklaring i løbet af dagen. Skyet stigende til overskyet i det østlige Cantabrian og det nordlige Navarra med mulighed for svag regn.
Overskyet i perioder på resten af den nordvestlige del af halvøen, Stræde-området, Melilla og de nordlige egne af De Kanariske Øer. Letskyet eller klart i resten af landet.
Sandsynlighed for morgentågebanker i Extremadura samt de sydlige og indre egne i Catalonien. Risiko for den støvholdige Afrika-vind, calima, på De Kanariske Øer.
Stigende temperaturer til det meste af landet undtagen i Galicien, Cantabrien og Balearerne, hvor dagstemperaturerne forbliver uændrede. Svag frost kun i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel med sandsynlighed for kysttåge. Stigende temperaturer på 19 til 21 grader og syv til 12 i nat. Let til svag vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
Overskyet i nord og øst med mulighed for lidt svag regn her til morgen, og ellers tendens til letskyet eller klart fra i eftermiddag. I resten letskyet eller klart.
Risiko for calima i eftermiddag. Let stigende temperaturer på 17 til 23 grader. Moderat nordøstenvind og briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Udbredt klar himmel og generelt stigende temperaturer på 20 til 23 grader og otte til 10 i nat. Let til moderat vestenvind og moderat sydvestenvind i perioder på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.