Vinter i nord, sol i syd
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/12/2019 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på en ny uge, hvor sol og vind bestemt ikke er er delt lige.
Perioder med stærk vind på halvøens nordøstlige egne, Balearerne og De Kanariske Øer, mens der advares om sne i Pyrenæerne i højder ned til 1.200 meter.
I alt er 19 provinser i alarm for en blanding af blæst, oprørt hav og sne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I det østlige Cantabrien, nordlige Navarra og Pyrenæerne er det overskyet med nedbør, men der kan også komme regn i mere spredt form i resten af Nordvestspanien.
Der er også en lille mulighed for noget svag nedbør i Girona, de østlige af De Baleariske Øer og de nordlige egne af vestlige kanarieøer.
Perioder med skyer over resten af den nordlige halvdel af fastlandet.
Tåge og lavthængende morgenskyer i stort set alle de indre egne og Extremadura, hvor det er tilbøjeligt til at forblive overskyet generelt hele dagen.
Letskyet i resten af landet.
Faldende dagstemperaturer på den nordlige del af halvøen, mens de stiger i sydøst. Nattemperaturerne falder i nordvest, mens også de stiger i den sydlige halvdel af fastlandet, Ebro-dalen og på De Baleariske Øer.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel undtagen perioder med lavthængende skyer, tåge og morgentågebanker i de indre egne.
Stigende temperaturer på 22 til 23 grader og 10 til 13 i nat. Det bliver dog noget køligere i Ronda og Antequera, hvor man nok ikke kommer over 16 i dag, og i nat ryger den helt ned på fem til seks grader. Let nordvestenvind, som er noget friskere på vestkysten og i Guadalhorce-dalen.
Gran Canaria
I nord og øst er det skyet og med mulighed for let regn ved daggry, men det lysner ud på eftermiddagen. I syd og højtliggende egne er det letskyet til klart.
Temperaturer med få ændringer på 18 til 22 grader. Moderat vind fra nordøst, som er noget friskere i højtliggende egne og ved kysten i nordvest og sydøst. Udbredte briser ved nordøst- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart. Temperaturer i svag stigning på 17 til 21 og fem til 10 i nat. Let til moderat nordvestenvind.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.