Corona ændrer boligønsker
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/02/2021 - 11:56
Coronavirus Bolig
BOLIG: Børn hjemme fra skole, arbejde fra hjemmet og manglende liv i gaderne har påvirket boligvalgene.
Bluemedia Studio har publiceret en analyse af, hvordan corona-pandemien har ændret kriterierne for valg af bolig.
Selvom købelysten allerede var faldende inden udbruddet af COVID-19, har boligmarkedet i Spanien lidt stærkt i det sidste år. I 2020 blev 415.748 købekontrakter underskrevet, det laveste tal siden 2016 ifølge data fra Spaniens statistiske institut INE. Således faldt boligsalget med 17,7procent i 2020, det største fald siden 2011, men dog langt fra 2008 med den økonomiske krise, hvor ejendomsmarkedet faldt endnu mere.
Bag tallene ligger køberness bekymring over den nye virkelighed, der har forårsaget pandemien. Det afspejles i undersøgelsen 'Virkningen af Covid-19 på efterspørgslen efter boliger', udført af ejendomsselskabet Básico. Undersøgelsen viser, at op til 42 procent af spanierne har udsat søgningen efter boliger på grund af usikkerheden om den nuværende situation. 30,6 procent har udskudt søgningen på grund af fald i den årlige indkomst, og 25,4 procent venter på et fald i priserne.
Ændret livsmønster
Restriktionerne under pandemien har sat mange spanske hjem, der ofte er små, under pres. Forbud mod udeliv med det store sociale samvær, lukkede skoler med børnene hjemme, og forældrenes forflytning fra arbejdspladsen til hjemmet har sat en hel ny fokus på hjemmets faciliteter.
63,4 procent af køberne fremhæver, hvor vigtig hjemmets muligheder nu er blevet.
Nye ønsker
Op til 70 procent af de boligsøgende siger, at de gerne vil have en terrasse eller en have.
34 procent vil have en større stue, 29,5 procent vil have et mere rummeligt køkken, mens 23,1 procent vil have et decideret arbejdsrum.
Netop i forbindelse med indespærringen siger 49,3 procent at det, de savnede mest var en have eller terrasse. Derudover savnede 13,3 procent mere plads og 6,7 procent mere lys indendørs.
Køberprofilen
Ifølge vurderingsselskabet ST Sociedad de Valuation havde halvdelen af spanierne i 2019 et budget på mellem 150.000 og 300.000 euro. 37,9 procent vare de mest potentielle købere med en alder på over 45 år.
Den vigtigste argument for at købe var for 34 procents vedkommende et ønske om at skifte fra leje- til ejerbolig. 32,2 procent ville skifte til en bedre bolig og 20,7 procent ville stifte hjem.
Købernes eget indskud lå på 7,1 procent af købsprisen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.