Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Cykel-hadere sætter farlige fælder op

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/03/2015 - 01:00

Sport & hobby

VIDEO: Vanvittige fælder gør livet farligt for dem, der nyder fart i skoven. En motionist kommer aldrig til at gå igen efter mødet med en af disse.

Mountainbike-motionister elsker bjerge. Det ligger i ordet. Men det kan være en farlig hobby at dyrke, fordi nogle mennesker vil gå meget langt for at holde dem væk.

Politiet er begyndt at efterforske sager i det nordlige Spanien efter flere meldinger om farlige fælder, som ukendte gerningsmænd har sat op i bjerg- og skovområder.

Der kan være tale om for eksempel et bræt med søm, der peger op ad for at punktere dæk, store sten på stierne eller endda pigtråd spændt ud mellem to træer.

Fælderne er både farlige for dem, der dyrker cykling og motorcross. Se en af de sidstnævnte komme galt af sted i denne video:

Ondskab og tilfældigheder

Victor Tarodo er vicepræsident for det internationale mountainbike-forbund. Han beretter om et stigende antal forhindringer i naturen.

- Nogle af dem er sat op af folk, der ikke har tænkt over, at det kan være farligt. Andre er sat op med onde hensigter, siger han til El País.

Forhindringer, der er sat op i uvidenhed om faren for motionisterne, er typisk sat op af fårehyrder, der vil have kontrol over deres flok.

Lammet resten af livet

Desværre bliver nogle fælder sat op af andre grunde. Victor Tarodo fortæller om en motionist ved navn Diego.

Han kørte ind i en kæmpe sten midt på en sti, hvilket førte til så voldsomt et styrt, at han blev lam fra livet og ned.

- Ikke engang tre mand ville kunne have løftet den sten, siger Victor Tarodo.

Både retten i Vigo og Guardia Civil er begyndt at efterforske fænomenet, efter flere personer har meldt om fælder i skov- og bjergområder.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.