Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Færre døde i juletrafikken

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 07/01/2016 - 12:25

Fly & trafik

TRAFIK: I alt 32 mistede livet i trafikuheld denne jul, og det var faktisk en hel del færre end i 2014. Både Spanien og Danmark er blandt de sikreste lande.

32 mennesker er blevet dræbt på de spanske veje siden 23. december og frem til klokken 20 onsdag. Dette er 19 færre end i sidste års juletrafik.

Trafikmyndighederne har netop offentliggjort de foreløbige data fra juletrafikken, der sluttede ved midnat i går.

Den mest tragiske dag var den 3. januar, hvor fem mennesker døde. Den 24. december blev der registreret to dødsfald, den 25. omkom fire, og det samme var tilfældet for den 26. og 27. december. Kun tre mistede livet mellem den 28. og 30. december.

På årets sidste dag mistede tre mennesker livet på de spanske veje, mens der kun var et enkelt dødsoffer på den første dag i 2016. Lørdag den 2. januar omkom en, fem søndag, tre mandag og tre på tirsdag.

Onsdag klokken 20 havde der endnu ikke været nogen ulykker med dødelig udgang.

Spanien og Danmark blandt de bedste

Hvis man ser på hele kalenderåret 2015, så er Spanien, Danmark og Storbritannien på den delt femteplads over de sikreste lande i EU.

Det skriver trafiksiden n332.es

Der er årligt 5,1 dødsfald pr. 100.000 indbyggere i EU, men i Danmark og Spanien er tallet 3,6. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.