Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dagens dumme kriminelle

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/01/2016 - 11:08

Krimi og katastrofe

KRIMI: Politiet på ferieø har muligvis haft den letteste dag på jobbet nogensinde, da tyvene viste sig at være imponerende dumme og serverede opklaringen på et sølvfad.

Har du nogensinde hørt om tyve, der selv henvender sig til politiet efter et mislykket bræk? Det skete natten til fredag i Las Palmas.

Det skriver Abc.es

Det var dog ikke på grund af dårlig samvittighed, at tyvene henvendte sig til politiet, men fordi en af dem havde tabt sin telefon – på gerningsstedet.

Efterlod fældende spor

Ejeren af en bar havde lukket ned i torsdags, da han hørte raslen ved døren, som en af tyvene havde brudt op.

Ejeren tog tyven på fersk gerning, og der efter tog tyven flugten og blev samlet op af en grå bil, der ventede på ham.

Desværre for tyven tabte han sin telefon under flugten, og den slags er et rimelig godt spor for politiet.

”Ja, det er min telefon”

Politiet behøvede dog ikke at bruge meget tid på efterforskningen. Ejeren af baren meldte selv det mislykkede indbrud til politiet og gav betjentene tyvens telefon.

Og nu bliver det virkelig dumt. Tyvene dukkede senere op på politistationen for at melde, at telefonen var tabt.

Politiet præsenterede tyvene for telefonen, og da en af dem straks sagde, at det var hans, fik de alle tre håndjern på.

Lektien for tyvene må være, at det er dumt at vende tilbage til gerningsstedet, men endnu dummere at lede efter ting, der er blevet tabt på gerningsstedet.  

Kommentarer

og som mange sikkert har tænkt: allerdummest at tabe noget på et gerningssted

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.