“Dalí var min far”
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/03/2015 - 10:58
Kendte & kongelige
KENDTE: Ny skandalesag om lidt for dameglad kendis? Faderskabssag indgivet mod Salvador Dalí.
Spaniens tidligere konge Juan Carlos er netop sluppet med skrækken, da en svag overvægt af 12 dommere dømte, at man ikke kan afkrøve den tidligere regent en DNA-test. Nu er et andet spansk ikon hovedperson i en faderskabssag.
En kvinde har indgivet sag mod arvingerne af den spanske surrealistiske maler Salvador Dalí. Hun har anmodet om at der bliver lavet en DNA-test for at se, om hun reelt er datter af den ikoniske spanier, der døde i 1989. Det v ille i så fald være første gang, Dalí bliver far.
Venskab udviklede sig
Kvinden María Pilar A. har indleveret sagen for dommere i Madrid, rapporterer La Vanguardia torsdag. Hun indgav retssag mod den spanske stat - helt konkret mod skattekontoret og den offentlige forvaltning - samt mod Dalí Fonden. Det skriver Thelocal.es
María kan være Dalís eneste barn
María Pilar kræver, at Dalí at blive anerkendt som hendes far, og at hans navn bliver tilføjes hendes dåbsattest. Hun blev født den 1. februar 1956, efter at et venskab mellem den verdenskendte maler og hendes mor, Antonia, forvandlede sig til en hemmelig romance.
Dalí havde på dette tidspunkt været gift med sin muse, Gala, siden 1934. Parret blev også gift i den katolske kirke i 1958, hvilket krævede særlig dispensation fra paven, da Gala havde været gift før.
Mødtes i en fiskerby
María Pilar A. hævder, at hendes mor mødte maleren i Port Lliget; den lille fiskerby, hvor Dalí boede. Efter hans død, er hans hus blevet omdannet til et museum.
María Pilars mor fortalte sin historie til flere personer, herunder en omsorgsperson, der i øvrigt er navngivet i sagsagterne.
Derefter tog María Pilar kontakt til Dalís repræsentant og aftalte, at der skulle laves en DNA-test. Hun sendte ham en prøve, sammen med en dødsmaske, der indeholdt spor af Dalís hår og hud. Men hun har aldrig modtaget resultaterne.
Hendes advokat, Francesc Bueno, har nu bedt dommeren om at kræve DNA-resultaterne udleveret, eller at myndighederne foretager nye undersøgelser af forholdet mellem María Pilar og Dalí.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.