Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danmark mod Spanien?

Skrevet af Redaktionen, man, 20/11/2017 - 01:00

Sport & hobby

SPORT: Danske fodbolddrenge lammetævede Irland, og det åbner nu mulighed for en fantastisk kamp mellem Danmark og Spanien. Sidstnævnte er dog ikke det mindste rystet af den danske sensation.

Danske medier går i selvsving over risikoen for at møde Spanien til fodbold-VM. 

Spanske medier mest opsat på, hvem der kan stikke en kæp i hjulet på de spanske vinderchancer. 

Her kan det afsløres, at Danmark ikke er øverst på listen.

Prognoserne

Danmarks værste udfald i lodtrækningen er mod lande som Brasilien, Spanien og Nigeria. Bedste udfald er Rusland, Peru og Saudi-Arabien. 

Spanien har mere blandede fornemmelser. Fra den stærkeste gruppe håber Spaniens landshold, “La Roja”, at møde Rusland eller Polen.

Men holdet har en frygtsom respekt for hjemmebanefordelen.

Farlig fortid

Danmark har tidligere spillet i alt 17 kampe mod Spanien. 

12 gange er sejren gået til Spanien. To gange er Danmark sluppet afsted med en sejr. Tre er endt uafgjort.

Men som det skete i 1992 er miraklernes tid ikke forbi. Danmark er en ‘underdog’, og man skal ikke skue hunden på hårene.

“Gruppespillet”

Danmarks herrefodbold-landshold er ét af 32 hold, som skal til VM i Rusland til sommer.

Nationerne blevet delt op i fire grupper med otte lande i hver. Hvert land skal spille mod et land fra hver af de andre grupper.

Grupperne er inddelt efter, hvordan de forskellige nationer klarede sig på Fifas verdensrangliste i oktober.

Grupperne

1. Rusland, Tyskland, Brasilien, Portugal, Argentina, Belgien, Polen og Frankrig.

2. Spanien, Peru, Schweiz, England, Colombia, Mexico, Uruguay og Kroatien.

3. Danmark, Island, Costa Rica, Sverige, Tunesien, Egypten, Senegal og Iran.

4. Serbien, Nigeria, Australien, Japan, Marokko, Sydkorea, Panama og Saudi-Arabien. 

Rusland er i gruppe et, fordi det er værtsnationen.

Spekulationerne får frit spil blandt fodboldfans de næste 10 dage. De endelige modstandere bliver fundet ved lodtrækning i Moskva den 1. december.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.