Danmark på fisketur i Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 01/03/2017 - 11:03
Samfund og Politik
POLITIK: Socialdemokratiet i Danmark har fået en god idé. Højtuddannede spaniere skal hives nordpå, og derfor vil partiet åbne lokke-kontorer i Spanien.
Oppositionen i Danmark foreslår at åbne kontorer i Spanien for at tiltrække arbejdstagere.
Socialdemokratiet foretrækker folk fra et andet EU-land med høje kvalifikationer frem for folk fra lande "som Pakistan eller Indien".
Det skriver El País.
Socialdemokratiet fremlagde i går forslaget om at oprette kontorer i Spanien, Italien og Frankrig, hvor man udbyder danske arbejdspladser for at tiltrække højt kvalificeret personale til brancher med mangel på arbejdskraft eller udsigt til det i fremtiden.
Bør tage en bid
Forslaget indgår i en samlet plan om at drage fordel af det økonomiske boom i Danmark. Partiet understreget, at grundet den høje arbejdsløshed i syd, går der mange overordentligt veluddannede mennesker rundt uden arbejde, og den ressource bør Danmark tage en bid af.
"Vi foretrækker at folk med høje kvalifikationer fra Den Europæiske Union, som under alle omstændigheder har direkte adgang til det danske arbejdsmarked, kommer herop i stedet for folk fra tredjeverdens-lande som Pakistan eller Indien", lyder det blandt andet i forslaget.
Danmark har skabt flere end 100.000 arbejdspladser i de seneste tre år, og arbejdsløshenden er faldet med næsten to procentpoint til lige over fire procent.
Løsning møder kritik
Danske arbejdsgivere har allerede i noget tid advaret om faren for mangel på faglært arbejdskraft - for eksempel ingeniører.
- Vi kan se allerede nu, at en række virksomheder begynder at have problemer. Hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft, vil vi miste kontrakter, siger Nicolai Wammen, talsmand for Socialdemokratiet.
Han understreger dog, at etableringen af den slags “fiske-kontorer” i udlandet ville være en midlertidig foranstaltning.
Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), er dog ikke helt med på idéen. Han afviser den som upraktisk og spår, at det vil skabe bureaukratiske problemer. Dansk Folkeparti er også meget kritisk over for forslaget.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.