Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“Dansen med Corona”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/08/2020 - 07:00

Coronavirus Rejser & oplevelser

CORONA & REJSER: En ændret holdning til karantæne-begrebet kunne være et nyttigt bidrag til nye dansetrin, så jeg inklinerer...

Statsminister Mette Frederiksen har indført begrebet, at tiden nu er kommet, hvor vi skal danse med Corona.

Det kendte ”Et chassé til højre og et chassé til venstre” er faktisk en fortløbende forskning i den danske Lanciers tradition.

Må Spanien i Dag bidrage med et forslag - uden forskning - til en ændring af karantænereglerne?

Med Udenrigsministeriets orange rejsevejledning for hele Spanien, skal enhver, der kommer hjem til Danmark fra Spanien i 14-dages karantæne. Det er uheldigt for mange og ikke mindst for lønmodtagere, der i de fleste tilfælde ikke får løn for perioden.

Og er reglen tidssvarende i en moderne quickstep?

Siden værktøjet med 14-dages karantænen blev indført, er der jo sket mange gode ting i Danmark.

Enhver der i dag vender tilbage med fly fra Spanien, kan jo straks blive corona-testet i enhver dansk lufthavn. Og får man foretaget en ny test 4-5 dage senere, er man så godt som sikker på ikke at være smittet. Nogle steder i Danmark arbejder man allerede med test to efter et par dage.

Så please, erstat 14-dages karantænen med en karantæne på de op til 6 dage, det varer, indtil man har bekræftelse på, at også test to er negativ.

Det vil give mening for alle. Både for de rejsende og for Danmark.

Mange organisationer - og ligeledes Spanien i Dag - har presset på for at Udenrigsministeriet skulle lave en differentieret rejsevejledning alt efter smittetallene i landets enkelte regioner.

En sådan skal man nok heller ikke forvente i dag, når rejsevejledningen bliver opdateret klokken 16.

Af de vigtigste turistdestinationer i Spanien ligger nu kun De Kanariske Øer under grænsen med et smittetal den 18/8 på 24,5 og projicerer man kurven nogle dage frem, er det så godt som sikkert, at smittetallet passerer grænsen på de 30.

Smittetallets udvikling på De Kanariske Øer siden den 6. juli

I øvrigt har lokalregeringen på De Kanariske Øer indført en rejseforsikring for enhver turist, der indlogerer sig på godkendte logier på Øerne. Den dækker blandt andet eventuel hjemtransport, hvis det skulle blive nødvendigt.  Du kan læse mere om den her.

Vores forslag om “5/6 karantæne” er sendt til Udenrigsministeriet den 19. august 2020.

 
 

Kommentarer

Tusind tak fordi du gør noget i forhold til UM i DK. Vi er helt enige i at det er en forældet regel med de 14 dages karantæne, når der er mulighed for testning

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.