Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansk guld og spansk bronze?

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 06/08/2021 - 07:00

Sport & hobby

SPORT: I går mødte de danske håndboldherrer Spanien i en nervepirrende rødhvid/rødgul-semifinale! Men efter lidt slinger i starten så de danske vikinger ikke tilbage. Stor dag venter i morgen...

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det i disse dage afholdes OL i Tokyo, Japan, og siden lørdag den 24. juli har der været gang i at finde de olympiske mestre på håndboldbanen for herrer.

Det hele bliver afgjort i morgen den 7. august, og efter torsdagens nervepirrende semifinale mellem Danmark og Spanien er der lagt op til både en spændende bronze- og guldkamp. 

Semifinalerne torsdag startede med et opgør mellem Frankrig og Egypten klokken 10, hvor Frankrig vandt, og den anden semifinale var gyseren mellem Spanien og Danmark klokken 14:00, og her viste begge hold virkelig, at de begge havde fortjente at komme så langt.

Men i virkeligheden var det nok målmændene på de to hold, der endte med at afgøre opgøret, som det jo ofte er, når man kommer så langt i turneringe.

Og selvom Spanien målmand bestemt ikke er ringe, så viste danske Landin, hvad vikingerne i virkeligheden er gjort af. Og med cifrene 27-23 gik Danmark videre.

Det betyder, at finalekampene i morgen byder på bronzekamp klokken 10 mellem Egypten og Spanien, mens guldkampen er klokken 14 og står så mellem Frankrig og Danmark. Set med dansk-spanske øjne er det altså begge to nogle ret spændende kampe.

Hep-hep for medaljer til både Spanien og Danmark!

Kommentarer

ja det bliver en spændende lørdag

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.