Dansk prinsesse i spansk indpakning
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 09/06/2017 - 11:52
Kendte & kongelige
VIDEO: Danmarks regentpar har snart været sammen i 50 år, og i den anledning var de kongelige sammen forleden. Og nuttede Prinsesse Josephine har åbenbart smag for det spanske...
Dronning Margrethe sagde i sin tid ja til at blive gift med sin franske diplomat, Grev Henri de Monpezat.
De blev gift den 10. juni 1967, og 50 år senere er der guldbryllup i morgen. Det bliver der dog ikke gjort det store stads ud af.
Men lidt sker der alligevel, og mandag var parret sammen med børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg Slot, hvor bryllupsfesten stod for et halvt århundrede siden.
Og via Kongehusets officielle Instagram-profil får vi lov til at være med. Her ser man den danske kongefamilie i private omgivelser i haven ved slottet.
“Med familien omkring sig afslørede hendes majestæt dronningen og hans kongelige højhed prins Henrik i dag ved et privat arrangement deres fælles gave til hinanden, skulpturen Miss Fredensborg”, skriver kongehuset til billedet.
Ret tilfreds kreativ chef
Og her kommer det spanske indover, for journalisterne på det kulørte blad Hola! Har nemlig været skarpe og set, at Kronprinseparrets datter Prinsesse Josephine har tøj på af den spanske designer Fina Ejerique.
En håndsyet kjole i Aegean Blå fra forår-sommer-kollektionen 2017.
- For et par uger siden sendte vi noget tøj til det danske kongehus, og i dag har vi set, at en af de kjoler, vi sendte, blev båret af Prinsesse Josephine. Det var en stor tilfredsstillelse for os, siger kreativ direktør for firmaet, Ana Pérez, til ugebladet.
Og på firmaets twitterprofil er man også ret tilfreds med situationen og kalder det for en ære:
Es un honor que los príncipes Herederos Federico y Mary de Dinamarca hayan elegido #FinaEjerique para vestir a la princesa Josephine. https://t.co/I39UODSo37
— Fina Ejerique (@FinaEjerique) 9 June 2017
Stikker til søs
Dronning Margrethe og Prins Henrik fejrer selve guldbryllupsdagen helt privat. Det oplyste kongehusets allerede sidste år.
“På baggrund af en række henvendelser om, hvorledes guldbrylluppet vil blive markeret, kan det oplyses, at regentparret ønsker at afholde guldbrylluppet under private former”, fremgik det af en pressemeddelelse i juni sidste år.
I går kom der så lidt flere detaljer frem om, hvad der skal ske på selve dagen i morgen den 10. juni. Regentparret stikker nemlig til søs. Det oplyste kongehusets kommunikationsafdeling i en pressemeddelse:
"H.M. Dronningen og H.K.H. Prins Henrik vil som tidligere annonceret fejre deres guldbryllup under private former. Dronningen og Prinsen vil sammen tilbringe dagen ombord på Kongeskibet Dannebrog lørdag den 10. juni, hvor skibet vil være til søs."
Glædelig guldbryllupsdag!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.