Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansk tøjmærke hitter i kongehuset

Skrevet af Pia Bruun, tor, 26/02/2015 - 13:00

Kendte & kongelige

KONGELIGE: Dronning Letizia er pjattet med dansk design – så meget, at hun nu er i vælten i de internationale medier for sit genbrug af modetøjet.

I England kalder sladderpressen den spanske dronning for "endnu en royal genbruger”, efter at hun er blevet set iført den samme pullover under tre forskellige offentlige arrangementer.

Letizias ternede, sort-hvide uldbluse lavet af det danske Designers Remix, kombineret med sorte Hugo Boss bukser, fire-tommer højhælede sorte sko og en knaldrød klubtaske af Tissa Fontaneda satte for alvor den spanske dronning i fokus, da hun deltog i en ceremoni i forbindelse med ti-årsdagen for Fundeu fonden, en afdeling af den spanske storbank BBVA i Madrid.

Henvender sig til den skandinaviske kvinde

Men nogle af de mest vakse reportere bemærkede, at det var præcis samme ternede bluse, dronningen bar til en velgørenhedskonference i Zarzuela Paladset i november, med røde højehæle sko og sorte bukser i en lignende stil, samt perledråbe øreringe.

Og endelig blev Letizia set med samme outfit, da den ellers nok så glamourøse dronning deltog i et Røde Kors-arrangement i Madrid i oktober.

Det danske mærke Designers Remix har eksisteret siden 2002, med stifteren af Charlotte Eskildsen. Danske designikoner, modernisme og funktionalisme er nøglen til hendes kollektioner. Tøjet henvender sig til den skandinaviske kvinde, der værdsætter minimalisme med lidt kant, skriver det danske tøjmærke på sin hjemmeside.

Internationalt stilikon

Selv om 42-årige Letizia elsker smart designertøj, er hun er ikke bange for at bære det samme tøj to gange. Derfor er hun blevet kaldt ”Den sparsommelige Dronning”.

Letizia bliver lige så ofte fotograferet iført kjoler til flere tusinder euro – som for eksempel den sort og cremefarvede Carolina Herrera til 2.300 euro, som dronningen bar under en præmieuddeling tidligere på ugen.

Faktisk er den spanske dronning ved at blive en international rollemodel, og for nylig skrev det engelske magasin Harpers Bazaar, at hun cementerede sin status som et kongeligt stilikon, da hendes ægtefælle Felipe den VI blev konge i juli efter sin far.

Fællestræk med Englands Kate

Magasinet beskriver Letizias stil som afslappet elegance, der opnås gennem en kombination af moderne smykker og tilbehør, sammen med hendes tilstrækkeligt konservative og klassisks stil, der gør det muligt at opfylde hendes rolle som hustru til Spaniens statsoverhoved.

Når de britiske avisskribenter kalder hende for endnu en royal genbruger, skyldes det, at prinsesse Kate Middleton, gift med prins William, er en erklæret fan af ”high-street shopping”, og at hun også godt kan finde på at bære et sæt tøj flere gange. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.