Danske og spanske helte frifundet
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/05/2018 - 11:23
Samfund og Politik
VIDEO: Redningsfolk fra Danmark og Spanien er blevet frifundet af græsk domstol for anklager om menneskehandel.
Redningsfolk fra Danmark og Spanien kan endelig ånde lettet op. Græsk domstol har frifundet dem for anklager om menneskehandel, efter de fem har reddet immigranter fra at drukne og sejlet dem til den græske ø.
De tre spanske brandmænd og to danske frivillige blev helt frifundet mandag ved retten i Lesbos.
"Beskyldningen er ikke blevet bevist", lød det blandt andet i dommerens begrundelse.
Risikerede 10 års fængsel
De tre spaniere og to danskere havde ellers være i fare for op til 10 års fængsel, men de fik alle fem massiv støtte fra Amnesty International, andre hjælpegrupper og private sympatisører, der var til stede ved domsafsigelsen.
"En stor sejr for humanitær hjælp", skrev den spanske gruppe Proem-AID på twitter efter dommen.
To græske kystvagter vidnede om, at de sagsøgte, der blev anholdt i januar 2016, ikke havde oplyst myndighederne om deres redningsmission, og at de ikke var ordentligt rustet til det. Derfor skulle de dømmes.
Ifølge en af de spanske brandmænd, Manuel Blanco, blev de anholdt af den græske kystvagt midt om natten. De skete, da de vendte tilbage fra en mislykket redningsmission, hvor de ikke havde kunnet finde den eftersøgte båd med flygtninge.
Brandmændene fra Sevilla har deltaget i flere redningsopgaver i Det Ægæiske Hav.
Kan og bør ikke straffes
Den ene dansker i rød t-shirt giver en af de tre spanske brandfolk et knus foran retten
Spanierne arbejdede som frivillige for Proem-AID og danskerne for Team Humanity, da de knoklede at hjælpe tusindvis af indvandrere. Der var primært tale om syriere, der satte livet på spil for at komme til Europa via Lesbos og andre græske øer.
Omkring 5.100 indvandrere døde i 2016 på turen over Middelhavet.
Flere end 1.000 indvandrere - deriblandt mange børn - druknede i 2015 og 2016 på den smalle strækning, der adskiller den tyrkiske kyst fra de græske øer.
- Humanitær hjælp kan ikke og bør ikke straffes, siger en af de danske sagsøgte, Salam Aldin, til AFP.
Amnesty International kalder hele sagen for absurd. Den spanske udenrigsminister, Alfonso Dastis, har også udtrykt sin støtte med de tiltalte under hele forløbet, og han var også blandt de første til at glæde sig over nyheden om deres frikendelse.
Og som den danske nødhjælpsgruppe skriver på sin hjemmeside: Siden hvornår har det været en forbrydelse at redde liv?
Se en video her med en af de danske frifundne:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.