De Kanariske Øer og Madrid havde den værste luftkvalitet i 2023

Tallene fremgår af den årlige rapport om luftkvalitet, som Ecologistas en Acción har udarbejdet.

Rapporten om luftkvalitet, der er udarbejdet af Ecologists in Action, fastslår, at De Kanariske Øer sammen med Madrid Kommune havde de værste værdier i 2023. 

Undersøgelsen konkluderer, at to tredjedele af den spanske befolkning, omkring 33 millioner mennesker, i 2023 blev udsat for forureningsniveauer, der overskrider de nye grænser, som Europa-Parlamentet har godkendt for 2030.

Resultaterne, som blev præsenteret onsdag, viser, at Spaniens største byområder ikke overholdt den nye årlige lovbestemte grænse for nitrogendioxid, det vigtigste trafikrelaterede forurenende stof. Ifølge dataene var der i 2023, som var det næstvarmeste år nogensinde, adskillige episoder med partikel- og ozonforurening, hvor Madrid og byerne på De Kanariske Øer klarede sig dårligst.

I løbet af 2023 er luftkvaliteten i Spanien dog blevet bedre med betydelige reduktioner i niveauerne af svævestøv, nitrogendioxid og ozon ved jordoverfladen, som ligger mellem 7 procent og 31 procent under gennemsnittet for 2012-2019. Faldet i forurening skyldes udviklingen i den økonomiske aktivitet efter COVID-19-pandemien, da forbruget af fossile brændstoffer og elektricitet faldt, og vedvarende energikilder dækkede mere end halvdelen af elektricitetsefterspørgslen, hvilket begrænsede emissionerne fra gasfyrede termiske kraftværker.

I betragtning af de regler, der stadig er i kraft, blev den befolkning, der indåndede forurenet luft over de nuværende forældede juridiske grænser, reduceret til 2,9 millioner mennesker, svarende til 6 procent af den samlede befolkning, fordelt mellem De Kanariske Øer, Madrid Kommune, det indre af Catalonien og Villanueva del Arzobispo (Jaén); og det overfladeareal, der blev udsat for forureningsniveauer, der skader vegetationen, nåede op på 84.000 kvadratkilometer, en sjettedel af territoriet.

"Et sundhedsproblem af første grad".

Fra Ecologists in Action påpeges det, at luftkvalitetsforurening "bør behandles som et sundhedsproblem af første grad", da der ifølge Det Europæiske Miljøagentur i 2021 døde op til 21.000 mennesker for tidligt i Spanien af sygdomme, der forværres af dårlig luftkvalitet, 10.000 af dem i episoder med høj forurening, ifølge Carlos III Health Institute.

Planer for forbedring af luftkvaliteten er obligatoriske i henhold til den nuværende lovgivning, men et dusin af regionerne opfylder stadig ikke deres forpligtelse til at udarbejde dem for at reducere ozon i områder, hvor de lovmæssige grænser overskrides: "Administrationerne skal tage sig sammen og opdatere planerne for forureningsreduktion med de nye grænser", siger Juan Bárcena fra Ecologistas en Acción.

For at udarbejde rapporten analyserede Ecologistas en Acción data indsamlet på 785 officielle målestationer installeret i hele Spanien, herunder dem i de største lufthavne og statshavne.

------------------------------------------------------------------------------------

Rapporten i detaljer

• Ecologists in Action's luftkvalitetsrapport konkluderer, at næsten 33 millioner mennesker i 2023 blev udsat for forureningsniveauer, der oversteg de nye grænser, som Europa-Parlamentet har godkendt for 2030.
• I det næstvarmeste år, siden man begyndte at måle, var der mange episoder med partikel- og ozonforurening med de værste situationer på henholdsvis De Kanariske Øer og i Madrid-regionen.
• Spaniens største byområder overholdt ikke den nye årlige lovbestemte grænse for nitrogendioxid, det mest trafikrelaterede forurenende stof. Men kun omkring tyve byer har implementeret de obligatoriske lavemissionszoner.

Rapporten fra Ecologistas en Acción analyserer data indsamlet på 785 officielle målestationer, der er installeret i hele Spanien, inklusive dem i de største lufthavne og havne. Den præsenterer udtømmende data om luftkvalitet, opdelt efter selvstyrende regioner og forurenende stoffer.

Blandt de vigtigste konklusioner skiller følgende sig ud:

• I løbet af 2023 er luftkvaliteten i Spanien forbedret sammenlignet med 2022 og før pandemien med en betydelig reduktion i niveauerne af svævestøv (PM10 og PM2,5), nitrogendioxid (NO2) og troposfærisk ozon med procenter fra 7 procent til 31 procent sammenlignet med gennemsnittene for perioden 2012-2019.
• Rapporten fra Ecologists in Action tager udgangspunkt i de nye grænseværdier, som blev godkendt af Europa-Parlamentet den 26. april, og som skal være nået inden 2030. Ifølge disse grænseværdier vil forurenet luft påvirke to tredjedele af den spanske befolkning i 2023, hvilket udtrykker omfanget af den udfordring, som myndighederne skal påtage sig i de kommende år for at tilpasse sig den nye lovgivning.
• I betragtning af de regler, der stadig er i kraft, blev den befolkning, der indåndede forurenet luft over de nuværende forældede juridiske grænser, reduceret til 2,9 millioner mennesker, 6 procent af den samlede befolkning, fordelt mellem De Kanariske Øer, Madrid Kommune, det indre af Catalonien og Villanueva del Arzobispo (Jaén). Og det område, der er udsat for forureningsniveauer, der skader vegetationen, nåede op på 84.000 km2, en sjettedel af territoriet.
• Hvis vi tager højde for de værdier, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, og som er meget strengere end de nuværende og nye lovmæssige grænser, og EU's langsigtede mål om at beskytte vegetationen, påvirkede den forurenede luft hele den spanske befolkning og 454.000 kvadratkilometer i 2023, dvs. 90 procent af territoriet.
• Året 2023 var tørt og det næstvarmeste år i Spanien siden i hvert fald 1961. Atmosfærisk stabilitet udløste episoder med partikelforurening, mest fra Nordafrika. Høj sommervarme bidrog til stigningen i ozon, især under hedebølgerne i juli og august. Klimaforandringer bekræftes som en afgørende faktor i forværringen af episoder med dårlig luftkvalitet.
• Den vigtigste faktor til at forklare faldet i luftforurening i 2023 er udviklingen i den økonomiske aktivitet efter COVID-19-pandemien. Forbruget af fossile brændstoffer og elektricitet faldt sidste år, og vedvarende energikilder dækkede mere end halvdelen af elektricitetsefterspørgslen, hvilket begrænsede udledningen fra gasfyrede kraftværker, mens de fleste af de mest forurenende kulfyrede kraftværker blev lukket.
• Hovedkilden til forurening i byområder, hvor størstedelen af befolkningen er koncentreret, er den motoriserede trafik. I visse produktionsområder og i nærheden af store termiske kraftværker er det disse industrielle kilder, der har en afgørende indflydelse på luftkvaliteten. Luft- og søtransport har stor indflydelse på luftkvaliteten omkring lufthavne og havne.
• Partikler (PM10 og PM2.5) og nitrogendioxid (NO2) i luften påvirkede fortsat praktisk talt hele den spanske befolkning. Partikelstof PM10 udgjorde den værste situation på De Kanariske Øer i Spanien. Selvom Barcelona og Madrid for første gang siden ikrafttrædelsen i 2010 overholdt den forældede årlige lovmæssige grænse for NO2, overskred de største spanske byområder den nye årlige lovmæssige grænse, der er godkendt for 2030.
• Ozon er fortsat det mest udbredte forurenende stof, der påvirker befolkningen, og det, der er tættest forbundet med klimaforandringer. Samtidig med hedebølgerne i juli og august var der i 2023 335 overskridelser af informationstærsklen, koncentreret i Madrid Kommune, samt 15 overskridelser af varslingstærsklen i Puertollano og havnen i Tarragona, den værste situation siden 2015.
• For første gang i Spanien, siden det juridiske mål for det kræftfremkaldende arsenik trådte i kraft i 2013, blev det overskredet i 2023 i Huelva i forbindelse med udledninger fra et kobbersmelteværk. Og sidste år blev det lovmæssige mål for det kræftfremkaldende stof benzo(α)pyren (BaP) opfyldt i La Plana de Vic (Barcelona), selv om det ikke blev overskredet, i forbindelse med udledninger fra afbrænding af biomasse til boligopvarmning.
• Luftforurening bør behandles som et stort sundhedsproblem. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur døde op til 21.000 mennesker for tidligt i Spanien i 2021 af sygdomme, der blev forværret af dårlig luftkvalitet, 10.000 af dem i episoder med høj forurening, ifølge Carlos III Health Institute. Ifølge Verdensbanken udgør sundheds- og arbejdsomkostningerne som følge af luftforurening 50.000 millioner dollars om året, hvilket svarer til 3,5 procent af det spanske BNP.
• Ecologists in Action har mellem 2020 og 2024 gennemført flere målekampagner ved indgangene til nogle af de skoler, der har mest motoriseret trafik i tyve byer, med det resultat, at børn ofte udsættes for meget høje forureningsniveauer, der ligger over dem, der registreres på de officielle luftkvalitetsovervågningsstationer i hver by. Dette sætter også spørgsmålstegn ved deres placering.
• De oplysninger, som de offentlige myndigheder giver offentligheden, er hverken tilstrækkelige eller står i forhold til problemets alvor. Eurobarometer-undersøgelsen om luftkvalitet fra april 2022 viser, at 61 procent af spanierne mener, at de er dårligt eller slet ikke informeret.
• Planer for forbedring af luftkvaliteten er obligatoriske i henhold til gældende lovgivning, men et dusin selvstyrende regioner overholder fortsat ikke deres forpligtelse til at udarbejde sådanne planer for at reducere ozon i områder, hvor de lovbestemte mål overskrides. På opfordring fra Ecologistas en Acción har domstolene tvunget regeringerne i Castilla y León, Catalonien, Valencia og Navarra til at godkende dem.
• Den eneste måde at forbedre luftkvaliteten i byerne på er ved at reducere den motoriserede trafik og fremme aktiv mobilitet for fodgængere og cyklister samt ren offentlig transport. Det er også nødvendigt at fremme energibesparelser, anvende de bedste tilgængelige industrielle teknikker, lukke kraftværker, der anvender fossile brændstoffer, straffe diesel, reducere brugen af fly, fremskynde kontrollen med emissioner fra søtransport i Middelhavet og indføre et moratorium for nye store husdyrfarme.
• For halvandet år siden, da fristen udløb for alle byer med mere end 50.000 indbyggere til at etablere lavemissionszoner for at forbedre luftkvaliteten og afbøde klimaforandringerne, var der knap tyve, der formelt havde overholdt denne juridiske forpligtelse på trods af de mange offentlige midler, de modtager til dette formål. De har heller ikke udviklet protokoller til håndtering af episoder med dårlig luftkvalitet.
• COVID-19-krisen har vist, at strukturel reduktion af transport og dekarbonisering af industri og bygninger er de bedste værktøjer til at forbedre kvaliteten af den luft, vi indånder. Faldet i forureningen i 2023 bør ikke få os til at glemme, at vi stadig er langt fra en acceptabel sundhedssituation i overensstemmelse med WHO's retningslinjer og også med de nye lovbestemte grænser, der skal nås inden 2030.