Delfiner ramt af olieforurening
Skrevet af Pia Bruun, man, 27/04/2015 - 12:42
Krimi og katastrofe
KATASTROFE: Skildpadder og havfugle er allerede blevet smurt ind i olie efter skibsbranden ud for Gran Canaria. Nu er de første sorte delfiner dukket op.
Skibet Oleg Naydenov ligger nu på 2,7 kilometers dybde ud for Gran Canaria og lækker op til ti liter olie i timen. Greenpeace advarer om en forestående katastrofe, hvis ikke myndighederne handler hurtigt.
Anklagemyndigheden vil nu starte en undersøgelse for at finde ud af, hvem der var ansvarlig for redningsaktionen og beredskabsplaner i forbindelse med uheldet.
Miljøorganisationer raser
Greenpeace og andre miljøorganisationer har kritiseret myndighederne for at have benytte ineffektive slukningsmetoder, og forårsaget en katastrofe da skibet brød i brand i havnen.
Trawleren blev slæbt ud på åbent hav, hvor den efterfølgende sank ned på 2.700 meters dybde ud for et naturreservat ved Maspalomas på Gran Canaria.
Lækker fortsat
Efter at Spaniens regering i flere dage hårdnakket har påstod, at der ikke er fare for forurening, viser realiteterne noget helt andet.
Vicepremierminister Soraya Sáenz de Santamaría måtte på et pressemøde sidste uge indrømme, at der er flere lækage-punkter, end de tre, der hidtil har været oplyst.
Skibet lækker mellem fem og ti liter olie i timen, og det fortsætter.
Efter at det en overgang så ud til, at olieforureningen ville drive bort fra Kanarie-øerne, flød der alligevel olie i land otte dage efter, skibet var sunket.
Følsomt område
Flere af de berørte strande er en del af et beskyttet naturreservat. På strækningen er der 22 offentlige badestrande.
Mange fugle er døde, efter de er blevet smurt ind i olie, og der er også fundet fisk, skildpadder og nu på det seneste delfiner spækket til med olie.
Biologer og natureksperter siger, at der er langt flere fugle, der er har måtte lade livet, end hvad myndighederne har oplyst. Mange dør ude på havet, når de ikke er i stand til at lette med vingerne, der er smurt ind i olie.
Der er oprettet en kommandocentral i Mogán på det sydvestlige Gran Canaria og indsat to helikoptere, 12 køretøjer, to ambulancer, 19 gummibåde og 32 vandscootere.
Ifølge myndighedene skal skibsvraget tømmes for olie, men det er endnu ikke afgjort hvordan, og alt i mens tager forureningen til.
Kæmper for at fjerne olie
100 personer fra naturforeninger og offentlige institutioner hjælper til med at bekæmpe forureningen.
Den olie, der har ramt land på Veneguera-stranden er nu fjernet, og man er i gang med at fjerne pletter på Tasarte, Tasartico og på Güi-Güi-strandene.
Greenpeace Espana skriver på sin hjemmeside, at der er konstateret en række parallelle oliestriber på havets overflade. Miljøorganisationen advarer om, at situationen langs kysten på Gran Canaria kan blive betydelig værre og brede sig til Tenerife og La Gomera.
- Det her er bare toppen af isbjerget. Selv om udslippet fra trawleren er relativt begrænset, er der nu tegn på en større skade på økosystemet under havoverfladen, siger Greenpeace -talsmand Luis Ferreirim til Laprovincia.es.
I området findes der en stor del af truede arter af havskildpadder og delfiner.
Trawleren brød i brand i havnen i Las Palmas den 11. april, og blev på grund af eksplosionsfare trukket til havs, hvor den sank tre dage efter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.