Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den perfekte uperfekte forfriskning

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/08/2021 - 11:35

Samfund og Politik

SAMFUND: La Venuseta er en ganske særlig sodavandsis, hvis manglende bryst skal øge opmærksomheden omkring brystkræft.

"Hvis livet giver os pinde, så lad os lave ispinde". 

Selv om det kan lyde som et af de der åndssvage inspirerende citater på de sociale medier, der skal sælge lykke og livsvisdom, så ligger der noget mere bag sloganet for projektet: La Venuseta-isen.

"La Venuseta er en gudinde uden arme, som mangler et bryst og er klar til at blive spist. 100 procent naturlig og meget forfriskende", lyder det fra skaberne af sodavandsisen, der smager af jordbær, kandiseret ingefær og citron. 

Ligesom Bayarri-isproducenten gør det her for et godt formål, har kommunikationsbureauet Rosebud doneret alt, hvad der hedder marketing af denne originale is.

Så for dem, der er i Valencia denne sommer, kan man besøge Bayarri-isbutikken på Avd. Pescadores, 193, i Playa Puzol og at købe denne helt særlige Venuseta, som koster 3,5 euro og efter sigende allerede er en succes.

Sammen med isen er der også lave en polotrøje i to farver, der er skabt af Bayarri is. Den koster en 20’er og kan købes her.

Hele overskuddet fra salget går til forskellige onkologiske projekter under INCLIVA, forskningsinstituttet på Hospital Clínic og universitetet i Valencia.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.