Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

‘Denmark First’ goes not, Mette F.

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/06/2020 - 07:00

Coronavirus Fly & trafik

REJSEANBEFALING: Nettet strammes om Mette Frederiksens falske og utroværdige rejsevejledninger.

Det var glædeligt at opdage, at de politikere fra både Det Radikale Venstre og Det konservative Folkeparti, som Spanien i Dag har opfordret til at kæmpe for ændringerne i rejsevejledningen, nu er kommet på banen.

Det skete blandt andet under tirsdagens spørgetime i Folketinget, hvor også kritikken mod grænselukningen mod andre EU-lande kom på dagsordenen.

Der findes næppe nogen længere, der ikke tydeligt indser, at Mette Frederiksens grænse- og rejsevejledningspolitik alene var med den hensigt, at tvinge danskerne til at bruge deres feriepenge i år inden for Danmarks grænser. Med i den værktøjskasse havde hun også danskernes manglende muligheder for heldækkende rejseforsikringer, lammede flyforbindelser og karantæne ved hjemkomst fra for eksempel Spanien.

Tilmed besluttede Mette, at rejsevejledningen fra den 29. maj skulle gælde helt frem til den 31. august - en periode så lang, at den intet havde med hverken de nugældende eller kommende sundhedsmæssige forhold at gøre.

Måske har vores opfordring til Udenrigsministeren om at ændre rejsevejledningen også haft effekt? Og måske slet ikke. Måske har også vores klage til EU-Kommisær Ylva Johansson haft virkning? Ingen i dag er da heller ikke i tvivl om, at både Jeppe Kofod og de normalt troværdige rejsevejledninger er blevet overtaget af statsministeriet med Mette som den bestemmende.

Fra Politiken

I en artikel i Politiken tirsdag hed det: ”Regeringstoppen har i praksis taget kontrollen med rejsevejledningerne fra embedsværket i udenrigsministeriet, og dermed underminerer man befolkningens tillid til de rejsevejledninger, som i mange år har fungeret som afgørende rettesnor for, hvor danske borgere kunne rejse sikkert hen. Det mener en række partier.” 

Og det var på tide, at få orden i huset!

Administrerende direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening siger til Politiken, at det er afgørende ”at bevare rejsevejledningen som retningspil” for at undgå, at rejsende fremover ikke længere stoler på, hvad der blive skrevet på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Spørgetimen i Folketinget

Under spørgetimen svarede Mette Frederiksen, at man nu undersøger en ny model for rejsevejledningerne, hvor man vil tage hensyn til smitteforholdene i andre lande og at den konkrete model vil blive præsenteret for Udenrigspolitisk Nævn, før den bliver lagt frem for offentligheden.

Det behøver hverken Udenrigsministeren eller du selv bruge særlig lang tid på. Den analyse ligger allerede i EU’s sundhedsorganisation CDCD. Ellers ville EU-kommissionen ikke have anbefalet/’befalet’ grænseåbningerne mellem alle EU-landene for over en uge siden.

Mettes problem er selvfølgelig, at hun med rejsevejledningen den 29. maj lagde pigtråden rundt om danskerne i Danmark, og gjorde rejser til alle EU-lande umulige, bortset fra Tyskland, Norge og Island.

Rigtig mange danskere med ferieboliger i Spanien har disponeret efter det, og nu bliver de selvfølgelig sure - sammen med mange andre - når Mette helt uundgåeligt tvinges til at ændre rejsevejledningerne meget snart.

For den annoncerede ‘ekstra forsigtighed’ i forbindelse med rejseanbefalinger dækker alene over ‘Denmark First’ og den går altså ikke over for borgere med ret til fri bevægelighed i EU.

 
 

Kommentarer

Genmæle Tak for dagens kommentarer. Jeg vil ikke kommentere nogle af dem enkeltvis, da enhver har ret til at ytre sin mening. Det er dog vigtigt, at præcisere følgende: - Vi/jeg har på intet tidspunkt kritiseret Mette F. for hendes krisehåndtering - eller for den sags skyld ytret én eneste mening om regeringens grænsepolitik. - Det eneste vi har kæmpet for er, at rejseanbefalingerne skulle ændres så de afspejler de virkelige forhold i de omtalte lande. Hvilket igen ville betyde, at de mange danskere med ferieboliger i Spanien kunne komme ned til dem og de mange danskere residente i Spanien kunne komme hjem på deres sædvanlige sommerferier i Danmark. Tidligere har Udenrigsministeriet rejsevejledninger altid afspejlet de reelle forhold i et land, og for eksempel i Spanien haft forskellige anbefaling for hver region. Eksempelvis under urolighederne i Barcelona. Fakta er, at det gør de ikke nu, når vi taler om COVID-19. Tværtimod sætter de alle lande - bortset fra nogle enkelte - under én kam. De er altså både forkerte og vildledende og derved FALSKE. De fleste har opdaget, at Mette F. har taget magten over rejseanbefalingerne fra Udenrigsminister Jeppe Kofod og taget den over til sig selv i statsministeriet, hvor hun udnytter denne magt politisk. Indirekte ved at holde danskernes feriepenge i Danmark. Altså en gang skjult PIGTRÅD. Lige nu er der heldigvis ved at være et flertal i Folketinget for, at rejseanbefalingerne skal ændres til at være i overensstemmelse med virkeligheden. Det har de radikales leder Morten Østergaard gentaget mange gange i dag på TV2 News. Og mens nogle Amigos i dag har skældt mig ud her på siden, fik jeg samtidig en email fra formanden for Udenrigspolitisk Nævn, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, der takkede for den nyttige dokumentation, som vi har sendt til ham. At jeg skælder Mette F. ud er ikke i min personlige interesse overhovedet. Jeg er heller ikke personligt sur på hende. Jeg skal hverken rejse den ene eller den anden vej, men havde dog mulighed for at gøre det, hvis jeg ville. Spanien i Dag er sat i verden for at varetage vores Amigos’ interesser og dem har Mette F. sat ud af spillet ved sin politiske manipulation af rejsevejledningerne. Sidst. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, er det at blive truet. Så please, hvis der skulle være nogen blandt vores Amigos, der skulle være utilfredse med den måde, som Spanien i Dag varetager vores Amigos’ interesser på i forhold til eksempelvis deres boliger i Spanien, så meld jer blot ud. Men lad venligst være med at true med det. Trusler giver ingen ændringer i vores redaktionelle linje. Bedste hilsner Torben W
Hej. Vi syntes bestemt at Henrik Nielsens kommentar er fuld korrekt, vi bifalder heller ikke sådan en ukorrekt tone. I orden at man/vi kan være uenige, men den ansvarlige(Torben) burde beholde sine sure og politiske kommentarer for sig selv. Vi melder os også ud hvis dette fortsætter. Mette og folketinget gør et kæmpe arbejde til UG+ Mvh Aage og Karin Lauridsen
Jeg synes, det er den helt rigtig tilgang til tingene Spanienidag har.
Kvindemennesket er tyrannisk, ikke transparent i sin tilgang til problematikkerne og overhovedet ikke i tråd
med resten af EU. Magten er steget M.F til hovedet. Det er socialdemokrater og pensionister, som er købt for 1000kr., som syntes, at M.F er noget så dygtig.
Denne artikel beskriver fuldstændig hvad jeg oplever og husk
uanset forskellige meninger skal vi huske
At enes om at være UENIG.
Stor respekt for Mette Frederiksens håndtering af corona-krisen. Jeg er sikker på, at såvel vi fastboende på Costa del Sol, som dem, der ejer feriebolig på denne skønne plet i Europa og dem, der kommer som turister, har forståelse for, at sundhedsfaglige hensyn tages.
Smittefaren lurer stadig.
Morten Møller
Du har vist desværre helt ret mht smittefaren.
Alt for mange ignorer påbuddene og tror, immuniteten
ligger og venter lige om hjørnet.
Det tror jeg ikke, denne virus overrasker hele tiden,
og vi kommer nok aldrig helt af med den.
Har lige læst at masser af "gamle" vil dø, selv efter en vaccine.
Forøvrigt har TW jo ret i, at regeringen ikke skal bedrive
erhvervsstøtte med rejsevejledninger osv.
hej Jeg bryder mig ikke om tonen i vurdering af Mette. Der gøres fejl ja, men lige nu er tilfælde i Dk feks. i Hjørring som lige pludselig er ipicenter. Der skal være forståelse og i det mindste en sober tone- det synes jeg ikke artiklen. Hvis der kommer mere af den slags som ikke er journalistik, så vil jeg stoppe abonnemt. Ærgerligt for der har været en række gode informationer og været fremstillet i en ordentligt tone. Jeg går ind for at man kan være uenige men ikke komme med beskyldninger om falskhed, pigtråd mv.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.