Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Det brænder endnu i Valencia

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/02/2017 - 10:45

Krimi og katastrofe

VIDEO: 3.000 arbejdere evakueret, 11.000 skolebørn uden undervisning, hundredvis af borgere beordret indendøre, og 80 brandfolk knokler fortsat med at få kontrol over flammerne og eksplosionerne.

Industribrand brød i går morges ud i Paterna, Valencia. Det startede med en eksplosion i et kemikalielager kort efter klokken ni, og nu - over et døgn senere - er der stadig ikke kontrol over branden.

Husk at like vores facebookside

Eksplosionsbrandens voldsomhed fik hurtigt myndighederne til at evakuere omkring 3.000 arbejdere fra 150 virksomheder Poligono Fuente del Jarro.

På grund af den massive røgudvikling blev flere skoler også lukket, så omkring 11.000 elever fik sig en uventet fridag. Skolerne er dog åbne igen i dag.

Myndighederne beordrede også hundredvis af borgere i området og omkringliggende områder til at holde sig indendøre og lukke vinduer og døre.

Læs mere her og se flere videoer og billeder

Omkring 80 brandmænd har knoklet døgnet igennem for at bekæmpe branden, men med flammer på op til 50 meter og stærk vind har det ikke været nogen let opgave.

Kun tre er kommet lettere til skade.

112 Valencia tweetede i går eftermiddag, at branden var indkranset, men fortsat ude af kontrol.

Myndighederne anbefaler i dag folk til at støvsuge, hvad der måtte ligge af sod rundt omkring, i stedet for at feje eller skylle med vandslangen for at undgå spredning af soden. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.