Det brede demokratis gennembrud?

Hvad kommer det valg egentlig mig ved? Jeg hører jo til den gruppe, der hverken har stemmeret i Spanien, hvor jeg bor - eller i Danmark, hvor jeg stadigvæk er statsborger.

Jeg oplever mig selv i en afmagtssituation. Det er næsten som at have været kvinde uden stemmeret i Schweiz frem til 1971. Dengang kunne kvinderne dog true mændene med ‘at lukke for det varme vand’, hvis de ikke stemte, som hustruen ville have... (se note om stemmeretten i Schweiz sidst i klummen).

Når jeg alligevel ikke kan gøre noget, er det så ikke rystende ligegyldigt for mig, hvordan parlamentsvalget ender den 20. december?

Det er det jo hverken for vores læsere eller mig. Uanset om man er bosiddende i Spanien, har feriebolig eller kommer som turist i kortere eller længere perioder, får sammensætningen af det fremtidige parlament naturligvis betydning.

Blot et lille eksempel er prisen på el, hvor regeringen har ladet prisen eksplodere til den nærmest højeste i Europa og ladet pengene dumpe ned i el-selskabernes bugnende overskudskasser.

Det vil de fleste partier til venstre for regeringspartiet, PP, gøre noget ved.

‘Partilederdebat’

Mandag aften så jeg partilederdebatten på Antena 3.

Pedro Sánchez (PSOE), Pablo Iglesias (Podemos), Albert Rivera (Ciudadanos) og Soraya Sáenz de Santamaría (PP)

‘Partilederdebat’ er så meget sagt. Premierminister Mariano Rajoy, der også er leder af PP, var gået i skyttegraven og nægtede at være med. I stedet sendte han næstformanden Soraya Sáenz de Santamaría.

På Facebook kunne man efter debatten finde dette billede

Der været mange kommentarer til Rajoys fravær. ‘Berøringsangst med virkeligheden’ er nævnt flere gange og sammenlignet med en pressekonference, som Rajoy holdt for et par år siden, hvor Rajoy stod i ét lokale og i et andet lokale var pressen samlet med en TV-skærm på talerstolen.

På den måde kan man slippe for ubehagelige spørgsmål. Kunne det ske i Danmark? Det er én af forskellene på et lukket og åbent demokrati.

I mangel af bedre var det så Soraya Sáenz de Santamaría, der med knaldrød læbestift blev bombarderet med PP’s korruptionsskandaler af de tre ‘ægte’ partiledere. 

Det sikre

Hvor mange mandater de enkelte partier vil få ved valget er ret usikkert. Der er vidt forskellige målinger blandt de mange opinion institutter.

Dog er det så godt som sikkert, at PP mister det absolutte flertal, som de har haft gennem de seneste fire år.

Valgresultater år 2011

CIS’ prognose for 20. december

Ifølge CIS har cirka 40 procent af vælgerne ikke bestemt sig endnu. Derfor kan en tv-debat godt rykke væsentligt i fordelingen. Flere iagtagere - det er selvfølgelig afhængig af partifarve - mener, at Pablo Iglesias og Albert Rivera gjorde det bedst.

Spanien står foran et historisk valgresultat, hvor fortiden med absolut flertal til PP eller PSOE bliver sprængt i stykker. Slut med enerådigheden til den blå eller røde side i Parlamentet.

Ifølge prognosen fra CIS, som jeg holder mig til i denne klumme, skal der fremover findes flertal mellem flere partier.

Hvem bliver det mellem?

Alle spaniere, som jeg har spurgt, siger, at Mariano Rajoy vil fortsætte med støtte fra Ciudadanos.

I alle tv-udsendelser jeg ser, bliver der konstant fokuseret på, hvilke koalitioner der vil kunne danne flertal. Hvorfor?

Fordi de ikke kan finde ud af, at en mindretals regering - for eksempel - kan manøvrere sig gennem lovgivningsarbejdet fra sag til sag.

For nogle år siden havde jeg en samtale med et byrådsmedlem i Mijas, hvor jeg argumenterede for, at alle i byrådet skulle involveres i arbejdet og borgmesteren bygge bro hen over midten. Nævnte det også som en mulighed i Parlamentet i Madrid, hvor en samlingsregering måske kunne være smart i krisetiden.

Mit forslag faldt ikke i god jord for, som han sagde, så vil man ikke kunne regere. 

Mit svar var: “Nej, ikke med de politikere, der findes i dag. Der skal nogle mere begavede til, der mestrer demokratiets kunst. Et kursus i Danmark kan foreslås.”

Håbet

Mariano Rajoy har flere gange udtalt, at det må være en selvfølge, at partiet med de fleste stemmer får premierministerposten. 

Selvom jeg er godt træt af at høre på ham - sammen med et flertal af spanierne - så lad ham da bare det.

Men mit håb er, at han bare får lov til at danne regering, uden der er indgået nogen form for pagt eller regeringsgrundlag med Ciudadanos eller andre - hvor sidstnævnte godt nok ikke er særligt sandsynligt.

På den måde vil Mariano Rajoy kunne fortsætte sin prestige, men han vil være totalt afhængig af at hente flertal hos andre partier i hver enkelt sag. Det bliver et hårdt arbejde ikke bare at kunne beslutte inden for Ministerrådets fire vægge om fredagen.

Når Rajoy tænker den situation igennem efter valgnatten, kan det godt være, at han i stedet synes, at Ciudadanos med Albert Rivera i spidsen, skal få muligheden for at danne en mindretalsregering... 

Det værste der kan ske er, at Ciudadanos falder for fristelsen til at få del i flæsket i en regering med PP - eller på forhånd sikrer en PP-regerings overlevelse gennem et regeringsgrundlag. Det vil også - historisk set fra eksempelvis Danmark - ramme dem ved et efterfølgende valg.

I stedet skal de kæmpe for deres mærkesager - som for eksempel den altødelæggende korruption i Spanien - hvor Ciudadanos hurtigt kan få støtte fra Podemos og som PSOE næppe vil sætte sig væsentligt imod - selvom PSOE gennem tiderne har været ferme til selv at deltage.

Lige nu ser vi i Danmark, hvor magtfuldt Dansk Folkeparti er uden for regeringen. Den samme styrke kan Ciudadanos opnå i Spanien.

Under alle omstændigheder kan det kommende valgresultat siges at være godt for Spanien, der kommer ind i en helt ny bredere demokratisk proces på tinge.

Det mest spændende ved valget bliver, når Ciudadanos afslører sine planer med deres - formodentlig - afgørende stemmer.

Note om stemmeretten i Schweiz

Der findes mange historier om, hvordan det gik efter kvinderne fik stemmeret i Schweiz i 1971.

Én fortæller, at det gik helt galt i landet efter 1971. Ikke fordi kvinderne fik stemmeret, men fordi mændene nu kunne stemme som de ville…

En anden beretter, at det var en lettelse for mændene, fordi de nu slap for at lyve over for hustruen om, hvad de havde stemt...