Gode gys for hele familien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/08/2018 - 11:51
Rejser & oplevelser
TURISME: Et godt gys er lige, hvad man trænger til i weekenderne op til Halloween.
Hvis man er til gys og gåsehud kan man virkelig få noget for pengene i Cambrils, Tarragona.
Her åbner Europas største gyserpark, og man kan skrige fornøjet i dagene mellem den 12. oktober og den 10. november.
Parc Samá er enorm. Hele 14 hektarer er viet til alle tiders gys, men der er også mulighed for at hygge sig med familien.
Der er hele syv gyserrruter, og man kan få pakker, hvor overnatning er inkluderet. Seks uger med skrig og skrål af hjertens lyst hver fredag og lørdag.
Det skriver Hosteltur.com
Gys på hele skalaen
Den historiske Parc Samà i Cambrils på Costa Dorada ændrer sine 14 hektar til et sandt mareridt som i biografens værste gyserfilm.
90 skuespillere har ansvaret for at skræmme folk over 15 år fra vid og sans.
Vi har alle forudsætningerne for at kunne byde på en fantastisk oplevelse, lyder det fra arrangørerne.
Løjerne vil være mærkede efter gysergrad, så alle kan finde deres eget niveau for, hvad de kan klare.
Fire gange gys
Der kommer gyseroptræden for alle på faste tidspunkter fire gange om dagen.
For eksempel kan man nyde Kroen, som serverer virkeligt frisk kød og ikke er så gyseligt. Her kan man sammen med familien få lidt godt at spise og drikke.
Men man kan også udsætte sig selv for farlige straffefanger og gale videnskabsmænd.
Man kan gå igennem skoven ved nattetide, hvor de faste indbyggere ikke bryder sig om at blive forstyrret, og man kan fare vild i labyrinten.
Spøgelsesslottet
Der er også et rigtigt uhyggeligt gods, La Mansión Beauchenne, hvor alle de tidligere indbyggere er blevet splitterravende gale.
De to sidste attraktioner hedder Klaustrofobia og Sekten, og her loves der gys for alle pengene.
Børn under 15 år kan også være med i løbet af dagen, hvor der er værksteder, der alle sammen har gyset som fællesnævner
El Parc Samà er udnævnt som et sted af høj kulturel interesse. Den blev skabt af Salvador Samà Torrens, marqués de Marianao, og i haven har man har genskabt et gotisk miljø a la Cuba i kolonitiden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.