Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Det regner med stjerner

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/08/2016 - 11:20

Rejser & oplevelser

VIDEO: Tag kæresten i hånden og lav en spandfuld kaffe - næste weekend bliver nemlig i stjernernes tegn, hvor du kan opleve helt op til 500 stjerneskud i timen.

Sommeren er højsæson for meteorregn, og en af de smukkeste er Perseid-meteorregnen, som pryder nattehimlen i august.

Det skriver 20minutos.es.

Lys i mørket 

Ifølge Francisco Colomer, astronom ved National Astronomical Observatory, bliver de bedste dage for et kig d. 11 til 13 august fra klokken et om natten.

Institut for astrofysik melder, at der kan komme op til 500 meteorer i timen.

Dog er der risiko for, at månen kan forstyrre udsynet, eller at det bliver overskyet.

Et af problemerne ved at se meteorregn, er lys. Lys fra månen og gadebelysning. Derfor anbefales det, at man tager ud af byerne, for at se regnen.

Fordelen ved meteorregn er, at man hverken behøver kikkert eller teleskop for at se stjerneskuddene. Man skal blot væbne sig med mørke og tålmodighed.

Meteorregn kommer i ryk, ofte en masse i træk også stilstand. Derfor er tålmodighed nøgleordet.

Se videoen af det smukke fænomen: 

San Lorenzos tårer

I Spanien er fænomenet kendt som Lágrimas de San Lorenzo – San Lorenzos tårer – fordi den klareste himmel ofte sker omkring fejringen af den spanske helgen den 10. august.

Stjerneskud finder sted, når bittesmå meteorstykker rammer Jordens atmosfære. Perseid-meteorregnen foregår årligt, når Jorden kredsløb møder kometen Swift-Tuttles bane.

D. 12 august vil observatoriet for den astronomiske forening på Fuerteventura, sende live fra Perseid-meteorregnen via deres nye kamera. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.