Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Din vagthund i Spanien har jubilæum

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 25/09/2021 - 07:00

Klumme

KLUMME: Ja, i denne september er det syv år siden, Spanien i Dag startede med brugerbetaling for udvalgt indhold og tjenester. Og hvordan er det så gået?

Lidt fest skal vi jo have i anledningen…

Det skal lige bemærkes, at vi er noget ældre end syv år. Spanien i Dag blev jo i 2008 fortsættelsen af Radio Solymar, der var grundlagt i 1988. 

Der blev godt nok tænkt i sommeren 2014. Skal vi, skal vi ikke begynde på brugerbetaling?

Vi så i krystalkuglen og bemærkede truslerne mod vores eksistensgrundlag. Hidtil havde vi kun haft indtægter fra annoncører som indtægt, men ville det kunne fortsætte i fremtiden? Flere virkesomheder var allerede begyndt at markedsføre sig selv gratis gennem de sociale platforme, og mon ikke det ville tage til med årene? Flere medier var også begyndt på brugerbetaling.

Samtidig erklærede redaktionen sig enig i, at større uafhængighed af annoncører ville være det bedste for både vores læsere og os selv. For annoncører kan godt finde på at ønske indhold, som vi helst er foruden.

Terningerne blev kastet

Sidst på sommeren besluttede vi så at starte - lidt forsigtigt - med Amigos. Det er dog ikke helt korrekt, for i starten kaldte vi det for PREMIUM, som flere andre medier betegnede deres privilegerede brugere. Og ja, barnet skulle jo have et navn.

Det var først flere år efter, vi omdøbte barnet. Det blev som bekendt Amigos, fordi vi syntes, at Amigos - endda “para siempre” - passede langt bedre til det omsorgsprogram, vi planlagde for vores “venner”.

For det er vel efterhånden gået op for de fleste, at Spanien i Dag har udviklet sig til at være langt mere end blot en avis på nettet med de vigtigste nyheder fra hele Spanien.

Hvilken avis kan du ringe til mellem klokken 08:00 og 22:00 ALLE ugens dage, hvis du har brug for et råd i en vanskelig situation. Hvilken avis kan du skrive til med spørgsmål og få svar inden for kort tid af redaktionen? Og hvilken avis taler din sag, hvis du er blevet snydt af for eksempel et luftfartsselskab?

Bare for at nævne nogle eksempler fra de 15 privilegier, man har som Amigos.

Stille og roligt voksede voksede antallet af Amigos gennem årene.

Rasende læsere

Aldrig i hele mit liv har jeg fået så meget skæld ud, som da vi marts 2020 besluttede, at alle de vigtigste corona-informationer skulle forbeholdes vores Amigos.

- Du er en pengepuger og mangler samfundssind!

- Jeg skal gøre alt for at skade jer, så I bliver nødt til at lukke!

Hundredvis af lignende kommentarer væltede ind på Spanien i Dag, og det resulterede i, at vi hurtigt lukkede for kommentarer på siden fra alle andre end Amigos. En rigtigt god beslutning, da vi så kunne koncentrere os om at få få hjulpet vores Amigos.

Selvfølgelig var det ikke specielt sjovt at få så meget skældud - selv fra mennesker, jeg mente at kende sådan nogenlunde godt.

Men, min indre vagthund var ikke i tvivl. Med udsigten til NUL annonceindtægter under nedlukning i ukendt tid, kunne vi blive tvunget til at lukke Spanien i Dag efter en begrænset tid, hvis ikke vi stod fast.

Beslutningen var da også rigtig. Flere, der havde skældt mig ud, blev senere gode Amigos, da de opdagede, at Spanien i Dag var den eneste avis i Spanien, der under pandemien dagligt på dansk orienterede om alle vigtige forhold. Og tog sig af usikkerheden hos hver enkelt medlem blandt Amigos.

Helt værst gik det da heller ikke. Alene på det første år steg antallet af Amigos med 168 procent!

Vagthunden rapporterer:

Vuf! Lad mig nævne Spanien i Dags gratis tilbud om TelefonAssistancen, hvor de har modtaget op mod tusind opkald fra Amigos både da pandemiens toppede og derefter. Tvivl om indrejseregler, tvivl om test, tvivl om både dit og dat. Alle med udgangspunkt i usikkerhed. Redaktionen er stolte over at have skabt tryghed i så manges liv.

I ved jo alt om, at der under pandemien har været nationale, regionale og lokale restriktioner. Hvordan det er lykkedes for Kathrine i timevis at navigere i denne jungle af juridiske lovtekster på spansk og omsætte dem til læsevenligt dansk til jer, er mig en gåde

Det generede mig ikke at snappe efter både Udenrigsminister Jeppe Kofod og Statsminister Mette Frederiksen, da de i maj 2020 vedtog rejsevejledninger som intet havde at gøre med sundhedsfaglige begrundelser.

Jeg klagede også over dem til EU-kommissionen!

Jeg har hele tiden været på vagt over for redaktionen, så du altid har haft opdaterede tal for nye smittede i både Spanien og Danmark, incidenserne i alle de spanske regioner og udvalgte kommuner, antal indlæggelser, testresultater og meget, meget mere

Jeg snappede også efter luftfartsselskaberne, da de havde fået rejsevejledningerne galt i halsen og helt fejlagtigt nægtede passagerer at komme ombord på flyene

Nej, hvor har mange haft problemer med at udfylde formularen for at komme ind i Spanien. Den har været fyldt med fejl, men nu skulle den være OK. Derfor knurrede jeg ad Kathrine, så hun fik lavet en smadder god vejledning

Jeg opdagede, at mange er nervøse for, at deres bolig i Spanien bliver besat, når de er væk. Nu kan jeg jo ikke holde vagt på hver eneste Amigos-bolig, så i stedet har jeg fået den danske advokat Maria Stagholt Rose med på teamet. Hun hjælper med at få smidt banditterne ud med hjælp fra politiet eller retsvæsenet

Alt så skønt

Efter pandemien er ved at flade ud, har vi modtaget nogle opsigelser af medlemskabet som Amigos.

- NU går alt jo tilsyneladende godt, så vi har ikke brug for Spanien i Dag mere.

Nogle af dem havde bolig i Estepona, og sjovt nok - da så den største brand nogensinde i Spanien fik fat i Estepona, mente de pågældende udmeldte, at de nok havde brug for Spanien i Dag igen.

Det er jo ikke lige den type Amigos, som Spanien i Dag har brug for. Det giver selvfølgelig ikke den stabilitet, der er nødvendig for kontinuerligt at kunne levere god journalistik og den nødvendige assistance. 

“Ind-og-ud-Amigos” taber vi penge på, fordi vores administrationsomkostninger ved at oprette og lukke ned igen langt overstiger det relativt beskedne beløb, man betaler i støtte. 

Derfor planlægger vi i denne jubilæums-måned lidt tiltag, der gør, at man ikke bare kan melde sig ud eller stoppe betaling, og derefter melde sig ind igen med de samme rettigheder.

Nye varianter af COVID kan fortsat true verdenssundheden, og klimaforandringer kan gøre beboelsesområder usikre at bo i. Oversvømmelser har vi jo også set i et uønsket omfang, når himlens sluser pludselig åbner sig.

Eller hvad med nye skatter, som eventuelt skal være med til at dække Spaniens budgetunderskud. Hvordan kan de berøre vores Amigos?

Det er nok et realistisk livssyn, hvor vi skal være på forkant med truslerne samtidig med at kunne glæde os over det skønne Spanien.

Mens nogle har sagt deres medlemskab op - mest fordi de har solgt deres bolig i Spanien - kan vi dog glæde os over, at endnu flere har meldt sig til.

Jeg er også din vagthund i fremtiden og holder redaktionen i ørerne… på ære!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Vi er meget taknemmelige for jeres store arbejde og gode service. Tak. Og et kærligt klap til den smukke rottweiler.
Ahh - det betyder meget, at man støtter et Dansk medie i nok en af de nok mest befolkede dansker kolonier udenlands (sagt som gæt, men hvor skulle det ellers være ?).

Men på en måde, kunne man godt sige, at Corona informationer burde være gratis, når det er så samfundskritisk. Men fejlen er så, at medier skulle have et tilskud fra staten, for at skrive om det. Det ville være rimeligt.
Kære Torben og Katrine.
Tak for Jer.

Den hjælp I yder os er uvurderlig, tak for det.

Knus herfra.
Som forholdsvis nyt medlem kan vi kun sige at den meget brede information er ekstraordinær, og har været til stor hjælp. Hvis jeg forstår det rigtigt er spanien i Dag også siden starten blevet dækkende for et større område hernede, og alle danske med relation til Spanien, det være permanent bosiddende eller mere eller mindre langtids turister; vil ha stor glæde af deres medlemskab.
<p>Gode kommentarer, jeg er helt enig i at man skal betale for jeres nyheder og kommentarer, det manglede bare, ingen kan arbejde gratis</p>
Tillykke med de 7 år , har været med hele vejen og før også. Super glad ig glæder mig altid til jeres nyheder og hvad i ellers finder på . Vil ikke undvære dette blad .
Tillykke med de syv år,glæder mig hver dag til at læse jeres nyheder.Knus fra Jytte


Tillykke med jubilæet og tak for det store arbejde i to gør,er en fornøjelse at læse jeres artikler og hvad i gør for os AMIGOS TAK.
Tillykke med jubilæet. 7 år er lang tid og i alt den tid har vi haft fornøjelsen af at læse om stort og småt.
Set det hele vende fra nyheder til NYHEDERNE. Især i en meget lang nedlukning og efterfølgende bølgeskvulp.
I mine øjne er det rart at det går tilbage til nyheder. For det fortæller med alt tydelighed at vi er nået langt i pandemien.
Når man så som Amigos kan se en masse andre fordele end bare at læse nyheder, det gør det hele noget værd.
Tak Torben og tak Katrine. I gør det godt og jeg er glad for at I dagligt kommer ind i min stue med stort og småt.
I er bare gode
jeg er meget glad for at læse denne avis som jeg takker for mange gode artikler om alt muligt mange mange tak hilsen
Jeg og min kone har altid været glad for at modtage "Spanien i Dag", derfor var det også naturligt, at blev Amigos. Det har vi ikke fortrudt.
Hej Torben, jeg har været med i knap 5 år og det er de bedste penge jeg har givet ud, det giver en ro i maven at modtage jeres informationer. Så fortsæt det gode arbejde. Bh John
Tusind tak for jer og det store flotte arbejde I laver. Tillykke med de 7 år

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.