Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dirty Harry anholdt igen-igen-igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/09/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Politiet anholder 53-årig gammel kending. Han adskiller sig dog fra de fleste vaneforbrydere på den måde, at han selv er politimand.

Guardia Civil har endnu engang anholdt en politibetjent fra Mogán på Gran Canaria. Der er tale om en betjent fra Policia Local ved navn Francisco AS på 53 år.

Det skriver eldiario.es

Francisco AS går også under navnet 'Harry el Sucio' eller 'Dirty Harry' og ifølge den lokale radiostation Todo Radio er han sigtet for bedrageri. I denne omgang. For listen er nemlig lang.

Disciplinærsager og fængsel

"Beskidte Harry" viser stolt sit politiskilt frem

Harry el Sucio er kendt af politiet, men ikke kun som ansat. Han har været anholdt seks gange, har modtaget fire domme og har imponerende 16 disciplinærsager på sit CV.

Han har også været suspenderet og fået 10 måneders betinget fængsel for uretmæssigt at have trukket sit våben.

Historien optræder i flere spanske medier, men der er ikke rigtig nogen forklaring på, hvordan manden fortsat kan være ansat i korpset .

Hans seneste sag handler som sagt om bedrageri, og tiden vil vise, om Harry el Sucio også overlever denne sag. Det skulle ikke være første gang.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.