Dommer prøvede at score på banen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/01/2016 - 12:34

Sport & hobby
SPORT: Fodbolddommer er kommet i modvind, efter han gjorde tilnærmelser til en kvindelig spiller – under kampen.
- Hey brunette, lad os drikke kaffe i eftermiddag!
Sådan lød det fra dommer Santiago Quijada Alcón ifølge den kvindelige fodboldspiller, Elena Pavel, da han talte til hende under en fodboldkamp i landets bedste række.
Svaret fra Sporting Huelva-spilleren kom dog promte.
- Du skulle hellere tage at passe din fløjte, svarede hun ifølge Thelocal.es
Ødelagde kampen
Elena Pavel sagde ifølge det spanske nyhedsbureau EFE, at hun ser det som en provokation fra dommeren, men at hun nægtede at hoppe i fælden.
Udover den upassende bemærkning var dommeren generelt dårlig ifølge Elena Pavel. Hendes hold, Sporting Huelva, tabte kampen 3-2 til Santa Teresa, men de havde også fået to kvinder vist ud.
-Jeg har mistet troen på fairplay, sagde Elena Pavel, der anklager dommeren for at have favoriseret Santa Teresa gennem hele kampen.
Sporting Huelva ligger i øjeblikket nummer ni i tabellen, mens Santa Teresa med en sejr og mulig hjælp fra en flabet dommer kom op på en 13. plads efter weekendens kamp, der bliver husket for alt andet end resultatet.
Kan måske også interessere dig
″De er desperate efter at blive hørt″
Jonas Vingegaard forsvarer de propalæstinensiske aktivister i La Vuelta.
Regeringens anti-strømafbrydelsesdekret - ‘antiapagón’ - fik ikke flertal
En sand skandale, at Kongressens partier i den sidste plenarforsamling inden sommerferien ikke kunne blive enige om de nødvendige tiltag for at sikre befolkningen mod nye strømafbrydelser.
Huske-listen for 2022
WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.